Luftens Erobring

32 Ballonskibe Fig. 15. Luftskibes Sejlads i Vindstille. hed — „Rejsehastigheden41 — hvormed det bevæger sig i Forhold til den faste Jord under Indflydelse af Vinden og Motor- kraften i Forening. — Hvis det er fuldstændig Vindstille, vil alle Skibene i samme Tid komme lige langt bort fra Udgangspunktet M. Er Flyvehastigheden f. Eks. 10 Kilom. i Timen, vil de en Time efter Ud- sendelsen befinde sig paa en Cir- kel med Centrum i M og Radius 10 Km. som vist i Fig. 15. — Hvis der derimod blæste en Vestenvind med en Hastighed af 5 Kilometer i Ti- men (angivet ved Pilen forneden i Fig. 16), vilde hele Luf t m a s- s e n i Egnen omkring M med alt, flytte sig 5 Kilometer mod Øst i en Time. Dette kan ikke for- hvad der svæver i Luften,, andre de 4 Luftskibes indbyrdes Stillinger; de befinder sig ogsaa i dette Tilfælde en Time efter Udsendelsen paa en Cirkel med Radius 10 Kilometer; men Cirklens Centrum har flyttet sig fra M til der ligger 5 Kilometer længere mod Øst. I Fig. 16 viser de fuldt optrukne Linjer Luftskibenes Stillinger, samt Cirklen og deres virkelige Baner fra M til deres Plads efter en Times For- Fig. 16. Vindhastigheden mindre end Flyvehastigheden. løb, medens de punkterede Lin- jer viser de til Vindstille svaren- de Stillinger. Man vil her finde, at Luftskib Nr. 1, som har sat Kurs lige i Vindretningen, er kommet 15 Km. frem i denne Retning; det har altsaa bevæget sig hen over Jorden med en Ha- stighed, som er Summen af dets Flyvehastighed og Vindhastig- heden. Derimod er Skibet Nr. 3, som gik lige mod Vinden, kun kommet frem med en Rejsehastig- hed, der er Forskellen mellem Flyvehastigheden og Vindhastighe- den; det er kun naaet 5 Km. mod Vest. Luftskib Nr. 2 er i Vir- keligheden gaaet omtrent mod Nord-Nordost, skønt det satte Kursen