Luftens Erobring

Fra Meunier til Santos Dumont 35 Fig. 19. Kurven til Santos Dumonts første Luftskib 1898. til Vejrs, men Føreren blev bange og lod det gaa ned igen med saa stærk Fart, at det ødelagdes. -— Og der kunde fra Aarene om- kring Aarhundredskiftet nævnes endnu flere helt mislykkede Forsøg. Paa Baggrund af denne Elendighed fremtræder nogle Luft- farter, der udførtes af Tyskeren Grev v. Zeppelin ved Boden- søen og af den unge Brasilianer Santos Dumont i Paris, i et gunstigt Lys. Zeppelins Luftskib opnaaede ved sine 3 Luftfarter i Aaret 1900 en lidt større Flyveha- stighed end „La Fran- ce“, opholdt sig ogsaa ved en af disse længere i Luften, end dets fran- ske Forgænger havde gjort; men i hele sin korte Levetid svævede det kun i alt 2 Timer i Luften, og ingen af Luftfarterne forløb uden Uheld. I Betragtning af, at Fartøjet var af kæmpemæssig Størrelse og havde kostet langt større Summer end „La France11, maa dette Resultat kaldes tarveligt. Dets Opfinder lod sig imidlertid ikke afskrække fra at arbejde videre paa sin Sag, og den Energi, hvormed han har for- fulgt den, har i de sidste Aar baaret rig Frugt; men herom senere. Medes Ballonlegemet i Zeppelins Luftskib havde den uhyre Størrelse 11 000 Kubikmeter (over 350 000 Kubikfod), og det hele Apparat var en overmaade sammensat Mekanisme, hvis Planlæg- ning og Udførelse havde krævet Aars Arbejde, var Santos Du- monts første Luftskib et simpelt lille Sportsapparat. Ballonlege- met var kun ca. 180 Kubikmeter, d. v. s. saa lille, at det kun net- op kunde bære en lille Benzinmotor paa 3—4 Hestes Kraft med tilhørende Luftskrue, en let Kurv, en ringe Mængde Benzin og Ballast samt den meget lette Luftskipper, der kun vejede 55 Kilo- 3*