Luftens Erobring

Sejren vindes af Julliot 41 Efter en Række Opstigninger, under hvilke Luftskibet fast- holdtes af et 500 Meter langt Reb, foretog „Lebaudy1* den 13. November 1902 sin første Frifart. Denne var fuldt ud vellykket. Luftskibet lystrede ganske Styrerens Bud, sejlede med Lethed i alle Retninger, og flere Gang samme Dag vendte det paa et givet Signal tilbage og landede roligt, uden mindste Vanskelighed foran Ballonhallen. At dette Resultat ikke skyldtes tilfældige gunstige Omstæn- digheder, bevistes tilfulde ved dets Færd i den følgende Tid. Gennem en lang Række Luftfarter i 1903—1904 godtgjordes det, af „Lebaudy11 stod langt over alle andre styrbare Luftskibe baade med Hensyn til den Tid, det kunde holde sig i Luften (henimod 3 Timer), den Vejlængde, det kunde tilbagelægge (tæt ved 100 Kilometer eller 13 Mil), den Flyvehastighed, det kunde opnaa (ca. 10 Meter i Sekundet, svarende til 36 Kilometer eller omtrent 5 Mil i Timen) og fremfor alt med Hensyn til Holdbarhed. Medens intet andet Luftskib havde udført mere end nogle ganske faa Luft- farter og derefter var blevet ubrugeligt, afsluttede „Lebaudy Aaret 1904 — men dermed ikke sit Liv •— med den 63de Frifart! Ved de fleste af disse Luftfarter var Luftskibet vendt tilbage til sit Udgangspunkt. Ved en af dem den 12. November 1903 fløj det den 60 Kilometer (8 Mil) lange Vej fra Moisson til Paris, hvor det gik ned paa Marsmarken, og det i 1871 forgæves tilstræbte Maal — at sende en Ballon udefra ind i Paris — var saaledes naaet for første Gang. Fra Paris fortsattes Rejsen den 19. Nov. til den militære Luftskipperpark ved Chalais-Meudon, „La France s Hjemstavn. Adskillige af disse Luftrejser var udført paa forud fastsatte Dage, og „Lebaudy11 havde prøvet næsten al Slags Vejr, Solskin og Graavejr, Regn og Taage, Sne og Kulde, Medvind og Modvind, blot ikke en Vindhastighed større end Luftskibets stør- ste Flyvehastighed. Man maa dog ikke tro, at alle Luftfarterne forløb uden Uheld. Adskillige Gange blev Luftskibet beskadiget, men aldrig værre, end at det kunde udbedres, og aldrig kom noget Menneske til Skade. Foruden de paa Grund af ydre Beskadigelse nødvendige Reparationer blev der ogsaa foretaget andre Arbejder ved Far- tøjet. Blandt andet blev Ballonhylstret, som i det første Aar havde