Luftens Erobring
Forfatter: Helge Holst
År: 1909
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: Cophenhagen
Sider: 134
UDK: 629.130 Hol TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000050
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Zeppelins Luftskibe
57
ned paa Landjorden, paa sveitsisk Grund. Landingen gik godt,
forsaavidt som Fartøjet kom ned og blev fortøjet uden Beskadi-
gelser. Men da de udkastede Ankre ikke kunde tage fat i den
frosne Jord, lykkedes det ikke at faa Luftskibet anbragt og fast-
holdt med Næsen mod Vinden, og en Time efter Landingen blev
det ødelagt af Vinden, som med voksende Styrke angreb det fra
Bredsiden.
Man kunde tro, at hermed maatte Foretagendet være endelig
dødsdømt. Men nu var Tysklands Ære kommet med i Spillet;
man maatte for enhver Pris tage Væddekampen op med Nabo-
erne hinsides Rhinen, og med formaaende Støtte, bl. a. fra Kej-
seren, begyndte Zeppelin Arbejdet paany. I Oktober 1906 kunde
han genoptage sine Luftfarter. Han udførte dog kun to, forøvrigt
ret vellykkede Farter og maatte derefter i Gang med nye Ar-
bejder. I September og Oktober 1907 foretog han 6 Opstigninger
fra en ny svømmende Ballonhal og opnaaede særdeles smukke
Resultater. Luftskibet, som nu efter fransk Mønster var forsynet
med „Stabiliseringsplaner11, (S. 49) - anbragte som en Slags
Dobbeltfinner paa Siderne af Bagenden — kunde uden at udsætte
sig for betænkelig Duvning skyde stærk Fart. Flyvehastigheden
angives at være naaet op til 14—15 Meter i Sekundet, d. v. s.
over 50 Kilometer eller ca. 7 Mil i Timen — altsaa noget mere
end „La Patrie“s største Hastighed og meget mere end den, de
hurtigste Oceanflyvere hidtil har naaet. Ved den længste Rejse
tilbagelagdes i alt 3—400 Kilometer, og Rejsens Varighed var
over 8 Timer, dog afbrudt ved en enkelt Nedstigning (for Om-
bytning af Personale).
Zeppelin havde saaledes opnaaet Resultater, der i flere Hen-
seender overgik de franske, og omend hans Luftskib i Drifts-
sikkerhed og Manøvredygtighed stod tilbage for de Julliotske
Fartøjer, maatte selv hans Modstandere erkende, at der nu var
god Grund til at gaa videre ad Zeppelins Vej. Med Støtte af den
tyske Stat tog han fat paa Bygningen af et nyt Luftskib, til hvilket
han selv og mange andre stillede store Forventninger.
Da Motorer, Styreapparater, Stabiliseringsplaner og meget
andet, som det efterhaanden var blevet ønskeligt at medtage,
vejede saa meget, at der kun kunde føres en forholdsvis ringe