Luftens Erobring

Zeppelins Luftskibe 57 ned paa Landjorden, paa sveitsisk Grund. Landingen gik godt, forsaavidt som Fartøjet kom ned og blev fortøjet uden Beskadi- gelser. Men da de udkastede Ankre ikke kunde tage fat i den frosne Jord, lykkedes det ikke at faa Luftskibet anbragt og fast- holdt med Næsen mod Vinden, og en Time efter Landingen blev det ødelagt af Vinden, som med voksende Styrke angreb det fra Bredsiden. Man kunde tro, at hermed maatte Foretagendet være endelig dødsdømt. Men nu var Tysklands Ære kommet med i Spillet; man maatte for enhver Pris tage Væddekampen op med Nabo- erne hinsides Rhinen, og med formaaende Støtte, bl. a. fra Kej- seren, begyndte Zeppelin Arbejdet paany. I Oktober 1906 kunde han genoptage sine Luftfarter. Han udførte dog kun to, forøvrigt ret vellykkede Farter og maatte derefter i Gang med nye Ar- bejder. I September og Oktober 1907 foretog han 6 Opstigninger fra en ny svømmende Ballonhal og opnaaede særdeles smukke Resultater. Luftskibet, som nu efter fransk Mønster var forsynet med „Stabiliseringsplaner11, (S. 49) - anbragte som en Slags Dobbeltfinner paa Siderne af Bagenden — kunde uden at udsætte sig for betænkelig Duvning skyde stærk Fart. Flyvehastigheden angives at være naaet op til 14—15 Meter i Sekundet, d. v. s. over 50 Kilometer eller ca. 7 Mil i Timen — altsaa noget mere end „La Patrie“s største Hastighed og meget mere end den, de hurtigste Oceanflyvere hidtil har naaet. Ved den længste Rejse tilbagelagdes i alt 3—400 Kilometer, og Rejsens Varighed var over 8 Timer, dog afbrudt ved en enkelt Nedstigning (for Om- bytning af Personale). Zeppelin havde saaledes opnaaet Resultater, der i flere Hen- seender overgik de franske, og omend hans Luftskib i Drifts- sikkerhed og Manøvredygtighed stod tilbage for de Julliotske Fartøjer, maatte selv hans Modstandere erkende, at der nu var god Grund til at gaa videre ad Zeppelins Vej. Med Støtte af den tyske Stat tog han fat paa Bygningen af et nyt Luftskib, til hvilket han selv og mange andre stillede store Forventninger. Da Motorer, Styreapparater, Stabiliseringsplaner og meget andet, som det efterhaanden var blevet ønskeligt at medtage, vejede saa meget, at der kun kunde føres en forholdsvis ringe