Luftens Erobring

78 Flyvemaskiner Fig. 43. Landing. ret Retning ved et foran anbragt vandret Rør; ved Hjælp af dette kunde han un- der Nedstignin- gen formindske Apparatets Fart nedad og frem- ad , saa at det landede blidt. Flyveproblemets Løsning ved Brødrene Wright. At glide nedad gennem Luften, ja selv at svæve paa opstigende Luftstrøm- me kan kun i uegentlig Forstand kaldes at flyve. Men Vejen fra Luftglidning til virkelig Flugt laa — ialt Fald i Teorien — ligefor. Det blev vist foran (se S. 74 og Fig. 38), at naar en Glideflade, som havde faaet stærk Fart i den nedadgaaende Bevægelse, ret- tedes op, saa at Undersiden vendte skraat fremad, vilde Luft- trykket mod denne føre Glidefladen opad, indtil Farten havde tabt sig noget. For at Glidefladen kunde vedblive at gaa opad eller i det mindste holde sig i uforandret Højde, galdt det altsaa blot om at bevare dens fremadgaaende Hastighed og tillige at sørge for, at den stadig holdtes i en noget skraa Stilling med Un- dersiden fremad. Ved at anbringe Luftskruer og en tilstrækkelig stærk Motor paa en Luftglider kunde man tilvejebringe den for- nødne Fremfartshastighed, og dels ved Apparatets Bygning, dels ved Styreindretninger kunde man skaffe dets Bæreflader den rette Stilling. Da Flyvemaskiner af denne Art skulde løftes af det ved Fremfarten foraarsagede Lufttryk mod Bærefladernes noget frem- adrettede Underside paa samme Maade som en Drage løftes, naar man løber med den, har man givet dem Navnet „Drage- fly v e r e“. Hyppigere kalder man dem dog „Aeroplaner", (d. e. „Luftplaner11), idet man herved tager Sigte paa deres store Bæreflader, der rigtignok sjældent eller aldrig gøres helt plane.