Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

24 OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 Denne Ordning træder vel først i Kraft efter at Damhussøen og de to Søer Peblinge- og Sortedamssøen samt de dertil hørende Dæmninger og Løb, som førte Vandet til de to sidste Søer, var bleven sat i Stand til bedre end hidtil at »gjemme« og lede del Vand, som Renderne skulde føre til Participanterne. Der bestemtes opstillet 39 offentlige Brønde i Byens Gader, og Vandet til disse afgaves af samtlige de foran anførte Vandkompagnier. Fundatsen som lindes gengiven i Samlingen af 1737 har i Hovedsagen samme Ordlyd, som den foran kort omtalte Springvands Fundats. Overdirektørerne bestemte, »al Pumpevandet skall koste 30 Rixdlr. og Springvandet 150 Rixdlr. i det allerringeste, men vel mere til Vandets Fuld- kommenhed og Bedste«. I denne Tilstand forblev saa Byens Vandforsyning som privat med 5 Springvands og 11—14 Pumpevands Kompagnier, indtil del hele 1812 atter gik over til Byen. Antallet af Participanter svinger selvfølgeligt noget, men er i det hele i jævn Tiltagen; der danner sig nye Pumpevands Kompagnier og i Begyndelsen af forrige Aarhundrede var der, ifølge Callisens physisk-medicinske Betragtninger, 14 Pumpevands Kompagnier med omtrent 2000 Interessenter; de 5 Springvands Kompagnier havde da 195. Kong Christian V nærede i det hele stor Interesse for Byens Vandforsyning og nedsatte forud for Anordningen af 1680 Here Undersøgelseskommissioner, som skulde søge at finde Aarsagen til, at baade Spring- og Pumpevandets Mængde saa ofte skortede, saavelsom Grunden til, al Vandet ofte var fordærvet. For rigtigt at forstaa de stedse lydende Klager over Vandet, saavel hvad Kvantitet, som hvad Kvalitet angaar, vil del være nødvendigt kori at minde om, hvorfra Vandet kom. Springvandet toges fra Emdrup Sø, der fødes dels fra de tilgrænsende Jorder gennem Grøfter og dels fra Gentofte Sø, som intet videre Tilløb har fra Markerne, men har Tilløb fra Kilder i Nærheden »og i Søens Bund« ; og dels endeligt var der Tilløb fra Søborg Sø eller Mose. Hvad Springvandsrenderne ikke kunde lage fra Emdrup Sø passerede el Overfald og løb til Lersøen, som var et Reservoir for de nærliggende Fødesøer, og hvorfra det gennem Lygteaaen gik sammen med Afløbet Ira Damhussø ud i Peblinge- og Sortedamssø. SI. Jørgenssø deltog ikke i Vandforsyningen. Pumpevandsrendernes Fødebassin var Peblingesø og Sortedamssø, der atter havde Tilløb fra Damhussøen, som fik Nedbørsvandet gennem Grøfter fra det omliggende Land og Harrestrup-Aa. Damhussøens overskydende Vand gik til Stranden over el Overfald, og Peblingesøens og Sortedamssøens Over- skud gik til SI. Jørgenssø og til Sundet.