Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

28 OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 ødelægge, hvad der er eller i Fremtiden bliver gjort til Byens Vands Konser- vering og Brug« med Straf »paa Livet uden al Naade«, eller med »Fængsel og Jærn paa Bremerholm paa Livstid efter Forseelsens Maade«, forbedrer heller ikke Forholdene. 1685 sættes Oluf Rømer og Hans Stampe til at undersøge særligt Render og Opstanderne i Byen. 1687 d. 12/iix) gør Christian V vitterligt, at da han erfarer, »hvorledes stor Uskikkelighed begaaes i Peblingesøen, idet gemene Folk ikke undse sig for derudi adskilligt Urent al toe saml Feldberederi og Vogne, hvormed Ur en lighed føres, at udskylle, ja endog døde Bæster deri at kaste, som Vandet ganske skal fordærve og Siugdom foraarsage«, saa forbydes alt saadant lor Peblingesøen og henvises til St. Jørgenssø, »fra hvilken intet Vand her i Staden kommer«. Den Ejer, som trods Forbudet skyller sin Vogn, skal have den og Hestene for- brudt; er det en Kusk eller Tjener, straffes han første Gang med Halsjern, anden Gang med Jern paa Bremerholm. Handle Feldberedere mod Forbudet, straffes de med 10 Rdl. og de, som »toer Klæder, Garn og andet deslige Urent« med 6 Rdl. Den ene Halvpart af Bøderne skal tilfalde »voris Politimester; den anden Halvpart Børnehuset paa Christianshavn«. 1687 sættes der alter en Kommission ud paa at undersøge Aarsagerne til Vandets Mangel og dets Fordærvelse; og saaledes bliver det ved. Frederik IV viser den samme Interesse for Vandforsyningen som Christian V. 1702* 2) giver Frederik IV Magistraten Paabud om at se til, hvorledes Søerne kunde renses, fordi Claus Rask har berettet, at ikke alene »formindskes Pumpe- vandet i Gaardene og de offentlige Opstandere, men del er fordærvet, ildelug- tende og af en mudret og forraadnet Smag«. 17053) paalægger Kongen Vand- kommissionen at rense »Søerne, der bespise Byens Vandværker, da de med Rør, Siv og anden Grøde mange Steder ere tilvoxede saa al ikke alene Grunden fyldes med Mudder og Urenlighed, og Søerne formindskes, men ogsaa Vandenes Fordærvelse og Usundhed kan befrygtes«. Der skal renses 100 Favne i Længden og 100 i Bredden i en af Søerne hvert Aar; og i delte Aar begyndes med Sortedamssø«. Omkostningerne skal ligeligt deles mellem alle Kompagnier. Men Rensningen blev ikke til noget. Kompagnierne have øjensynligt søgt at blive fri for denne store Udgift. I Aarene 1727—28 og 29 lod saa Kongen Sortedamssø og Peblingesø rense af 2000 Soldater, og gav Søerne omtrent deres nuværende Form. Og i 1746 naaede man til al rense Emdrup Sø ved 500 Sol- dater, som fik 10 Sk. daglig. Omkostningerne lignedes ikke alene paa Spring- vands-, men ogsaa paa Pumpevandskompagnierne, »fordi Pumpevandssøerne !) K. D., VII, 199. 2) K. I)., VII, (594. 8) K. 1)., VII, 746.