Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

OM KØBENHAVNS VANDFORSYNING INDTIL 1812 29 den meste Tid af Aaret holdes vedlige af Springvandssøernes Spildevand«. Ogsaa Ullerslev Mose søgte man i 1760 at gøre tjenlig som Samlebeholder loi EmdrupSø; den var ganske tilgroet med Tørv, som man søgte al faa udskaaret, en Hovedgrøft blev gravet, men Bønderne søgte at tilegne sig store Partier al Søens Grund. Vandkommissionen stemmede da Vandel op til Grænsestenene. Der kom Retssag, men 1766 gav Højesteret Vandkommissionen i Hovedsagen Medhold. Dog kom der intet Vand ud af Ullerslev Mose. Trods disse Forbedringer for Søernes Vedkommende vedblev Klagerne over, at Vandet var ildesmagende og opfyldt af levende Dyr. Dr. Lange1) afbilder flere Arter af smaa Dyr, som han har fundet baade i Spring- og Pumpevandel; flere af dem synes at henhøre til Infusoriernes og Rotiferernes Klasse, og »selv naar Vandet er rent al se til, har det dog en mud- deragtig Smag, og naar det staar stille i 24 Timer lader det falde jordagtige Partikler«. 1797 stiftes Vesterbros Kompagni med 22 Participanter; Vandet loges Ira St. Jørgenssø. Og anderledes er Forholdet ikke paa den Tid, Callisen skrev sine physisk- medicinske Betragtninger 1807. Han fremhæver dog, at i fugtige Tider er >baade Spring- og Pumpevandet klart, uden Lugt og Smag og besidder alle de Egenskaber, som sundt og rent Vand bør have«. »Under Tørke og Frost der- imod er det uklart, ilde lugtende og smagende«. Ogsaa Rendernes Utæthed fik Skyld for Vandets Mangler; muligen kan særlig for Pumpevandels Vedkom- mende ved Utætheder paa de Steder, hvor Pumpeopstanderne var anbragte, ogsaa paa den Maade Urenligheder være komne i Vandel. Men Hovedaarsagen saavel til Mangel paa Vand som til Vandets slette Tilstand var dog, al der manglede en enkelt kyndig og med tilstrækkelig Autoritet udstyrel Overledelse, som ikke alene var i Besiddelse af Reiten til al benytte del Vand, som kom i Søerne, men ogsaa af Retten og Evnen til al forøge og bevare Mængden og Renheden af Vandel uden bestandig al kollideie med andres virkelige eller foregivne Interesser i modsat Retning; og, In ad særligt Renheden og Godheden af Vandet i Ledningerne angaar, da vilde den kunne have været saa god, som Overfladevands i del hele kan blive, om man havde kendt og benyttet den senere Tids Sandfiltrering. Vandets hygiejniske Tilstand i Tiden fra 1859 til 1892 viser jo det. Men allerede den af Scavemus s, Finckes og Bartholins kloge Fremsyn foreslaaede Rensning vilde, om den vai bleven til Virkelighed - og, i alt Fald for Springvandets Vedkommende skønnes Planen mulig — have medført en betydelig Forbedring. i) Dr. Joh. Chr. Lange: Lære om de naturlige Vande, Kjøbenhavn 1776.