Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859 31 vand underbore Opstanderen, ved Springvand benytte flere eller større Piber end tilladt eller nedflytte Piben under det bestemte Sled. For de Vandkommissionen tillagte Indtægter paahviler det den at anlægge og vedligeholde Hovedrenden tilligemed alt, hvad der vedkommer Vandvæsenet. De Anlæg, ved hvilke den kgl. Vandkommission skulde forsyne Staden med det fornødne ferske Vand var »Udenværkerne« og de til Konsumenterne i Byen førende Spring- og Pumpevandsrender. Paa hosstaaende Kort fra 1857 Kort efter Mansa 1857. er Udenværkerne d. v. s. de i Stadens Omegn liggende Søer og Forbindelsen mellem disse angivet. Ved faldende Regn og ved Tøbrud modtager Søerne Tilløb af Overflade- vand fra de omliggende Landstrækninger, hvornæst de tjener til Forraadskamre for Vandet for at afgive del igen efterhaanden som Byens Forsyning kræver det. Længst mod Vest modtager Damhussøen eller Langvadsdam Tilløb fra sit c. lOOOOTdr. store Opland gennem den til Søen førende Harrestrupaa, der ved Islebro optager Kagsaa. Søens nedersle Del nærmest Roskildevej var den dybeste, medens den nordre Del allerede den Gang var stærkt tilgroet og nærmest havde Karakter af Mose eller Eng. Afløbet fra Søen til Byen skele gennem Aalekisteslusen ved Søens østlige Arm; det Vand, Søen ikke kunde