Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

32 KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859 modtage uden al overstige det fastsatte Flodemaal, løb over et Overfald ved Damhuset ad Damhusaaen til Kalvebodsirand. I Stedet for Overfaldet havde der tidligere været en Sluse, men denne ødelagdes af Bønderne for at Vandet ikke skulde opstemmes i Søen, hvorfor den forandredes til el Overfald, der ikke saa let kunde beskadiges. Til Søen førtes tidligere Alløbet fra Tipperup Mose, men da Vandfor- syningens Nytte af Mosen ikke var synderlig stor, er Retten til Mosen, antagelig omkring 1800 gaaet tabt, idet Afløbet standsedes af en Dæmning ved Klaus- dalsbro og førtes til Søndersø, som da var Vandværket uvedkommende. Mod Nord ligger Gentofte Sø, hvortil førtes Afløbet fra den vestligere liggende Hulsø; til denne Sø har Vandvæsenet haft en vis Ret, der dog synes i Tidernes Løb al være gaaet labt, medens Retten til Alløbet fra Gentofte Søs vestlige Opland endnu er bevaret. I Modsætning til de andre Søer har Gen- lofte Sø Tilløb fra Kilder i Bunden, hvorfor dens Vand er særlig klart og godt. Sydvest for Gentofte Sø danner Ullerslev Mose eller Søborg Sø (eller Mose) en vigtig Vandbeholder for Staden; dens Opland var i delle Tidsrum c. 2 ()()() Tdr. Land; fra Nord modtager den Tilløb fra Vangede Mose, der ikke tilhører Vandvæsenet. Vest for Ullerslev Mose ligger Em dr up Sø, der kun har et ringe Op- land, men modtager Vand fra de Lo forannævnte Vandbeholdere. Lidt sydligere træller vi Lersøen eller Rørsøen; denne havde slet intet Opland, men tjente lil Opsamling af Vand fra de nordlige Søer; efter al være oprenset og inddæmmet i 1815 gjorde den saa god Fyldest som Vandbeholder, al den deri værende Vandmængde i de tørre Aar 1846 og 1847 befriede Køben- havn for en ellers uundgaaelig Vandmangel. Tæt udenfor Sladens Volde strækker sig i en Længde af henimod y, Mil ScL. Jørgenssø, Peblingesø og Sortedamssø; de to sidstnævnte havde vel endnu den Gang et Opland af 760 Tdr. Land, men modtog deres væsentligste Vand- mængde fra alle de førnævnte Søer. ScL. Jørgenssø blev paa Grund af sin lave Beliggenhed ikke benyttet til selve Stadens Vandforsyning, idet Vandet blev overladt Beboerne paa Vesterbro mod at vedligeholde Søens Dosseringer m. m. I landskabelig Henseende maa liere af Vandvæsenets Søer have afveget betydeligt fra nu, idel ikke alene Bebyggelsen om Søerne, men ogsaa senere foretaget Inddæmning og Stensætning har forandret Søernes Karakter og delvis ødelagt de daværende idylliske Tilstande. Damhussøen var i Periodens Begyndelse endnu ikke omgivet af Dæmninger eller Stensætning, Vand var der altid i Søen, saa at man ikke som i den senere Tid havde det triste Syn af Søen, tøml for Vand i en stor Del af Aaret.