Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

År: 1909

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: København

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

Udgivet ved Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 143 Forrige Næste
34 KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859 Sortedamssø gennem 3 Ledninger med Forgreningsrender skete som tidligere omtalt. Her skal kun tilføjes, at der allerede fra 1827 i Vestre Glacis forsøgsvis blev nedlagt G1/^" Jernrør, støbte paa Frederiksværk; om disse udtaler den tidligere Vandinspektør Winstrup i 1846, at Rørene, »hvoraf over 300 Alen havde lagt i alle de allen Aar«, efter at være optagne og undersøgte paa Værkstedet hos Jernstøber Lunde, der selv synes at have været et virksomt Medlem af Vandkommissionen, ikke viser stor Fortæring eller Rustdannelse; formentlig som Følge af dette gode Resultat blev i 1846 den østre Pumpe- vandsledning omlagt som 2 Jernrør af 11' Diameler. For al komme til Kundskab om de til Raadighed staaende Vandmængder lod Vandkommissionen fra 1848 forelage daglige nøjagtige Observationer over faldne Regnmængder, over Vandstanden i Søerne og Slusernes Aabning. For 1848 opgør konst. Vandinspektør Colding Forbruget i Staden saaledes: Fra Emdrup Sø til Byens Forsyning med Springvand........ 3 650 000 Tdr. - Peblinge-og Sortedamssø til Byens Forsyning med Pumpevand 14 600 000 — ialt . . . 18 250 000 Tdr. eller c. 50 000 Tdr. daglig; i Staden var der indlagt Vand i c. 2 600 Ejen- domme; Indbyggerantallet var c. 122 000, Forbruget var altsaa 56 Potter pr. Dag pr. Individ, hvilket i Forhold til del tilsvarende Forbrug i 1908—09 108 Potter synes ret beskedent; men i Betragtning af, al al Vandel maatte bæres op i Etagerne, og i Forhold til Forbruget de første Aar efter at de ny Anlæg var tagne i Brug (i 1860 saaledes 51 Potter), maa Forbruget betegnes som relativt stort; dette maa vel tilskrives dels, al der var mange Utætheder paa de daværende Ledninger, dels at Vandel ved al henstaa i disse hurtigt fordærvedes, saa at meget maatte spildes. Til Dækning af Byens Forbrug tjente den Vandmængde, der ved Regn og Foraarstøbrud til (lød Vandværkets Søer; denne var vel i Forhold til Forbruget ikke ubetydelig, Colding opgiver saaledes alene for Damhussøen 80 Mill. Tdr., hvoraf han slutter, at der er meget mere Vand forhaanden »end Staden nogen- sinde vil kunne forbruge, naar man vil indrette tilstrækkelig store Beholdere«; saadanne havdes imidlertid ikke, og Sommer og Efteraar var det kun de i Søerne opbevarede Vandmængder, der kunde komme Forsyningen til Gode, og da disse var ret begrænsede, havde man hyppigt Vandmangel og levede stadig i en i vor Tids København heldigvis ukendt Ængstelse for Følgerne af en saadan Vandmangel; paa en Tid, da man i lidebrandstilfælde endnu be- nyttede Sluffer og Læggerser, var der vel Grund til Frygt, naar det var