Københavns Vandværk 1859-1909
Historisk Beretning Om Stadens Vandforsyning

År: 1909

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: København

Sider: 118

UDK: 061.5(489) Køb, 628.1.0 L Køb St.F.

Udgivet ved Københavns Kommunalbestyrelses Foranstaltning

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 143 Forrige Næste
KØBENHAVNS VANDFORSYNING 1812—1859 bekendt, at Pumperne ikke gav tilstrækkeligt Vand, saa man maatte ly hl Kanalerne. For al forøge den disponible Vandmængde, blev Damhussøen i 1849—50 oprenset og hell omgivet med Dosseringer og Skelgrøfter, hvorved Vandværkets Territorium ved Ekspropriation blev udvidet, og det blev muligt al slemme Vandel højere end forhen. Ikke alene i kvantitativ men ogsaa i kvalitativ Henseende var Datidens Vandforsyning lidet tilfredsstillende; førnævnte Winstrup anfører saaledes 1846: »De Klager, som jeg oftest har hørt lier i Byen angaaende Pumpevandet, er, al del er mudret, hvilken Klage sjeldnere føres om Springvandet, som ikke altid kan forklares deraf, al det kommer renere til Byen, men at der ved hvert Springvand findes et Kar, hvor Mudderel bundfældes, og som bekjendt maa disse Kar af denne Aarsag engang imellem renses; derimod hører man ofte Klage over, at Springvandet er brunt, hvilket man aldrig hører om Pumpe- vandel, og del hidrører fra Bunden i Ullerslev Mose«. Al Vandel var mindre godt, er rimeligt; Vandel var Overfladevand, blev ikke filtreret, opvarmedes om Sommeren ved Henstand i Søerne, og modlog en Del Tilløb af urent Vand paa Vejen til Byen og forurenedes yderligere ved uden at være underkastet nævneværdigt Tryk at passere de utætte Trærender, hvortil Adgangen ved Grundvandets Stigen og Falden var let for Vand fra Grunden, der i en Del af Byen bestod af Renovation og iøvrigt stærkt inficeredes al Afløb Ira Boliger og Latrinkuler; man havde jo den Gang ikke vandtæt Gaard- og Gadebefæstelse, der var ingen Kloaker, saa alt Ilød bort i Rendestenene, og Bortførsel af Renova- tionen i Tønder var endnu ikke indført. Rensning og Skylning af Gader og Rendestene var med den daværende Vandforsyning naturlig kun meget mangel- fuld, og man kan forstaa, at del i 1844 anføres, at Fremmede sky Sommer- ophold i København. Under saadanne Forhold var del en Selvfølge, at de i Sagen interesserede, baade Kommunalbestyrelsen og Teknikere i og udenfor Vandkommissionen var stærkt betænkt paa at søge Forholdene forbedrede. I 1844 fremsætter daværende Overinspektør ved den kgl. Saline Travensalze ved Oldesloe, Kammerraad Kabell el foreløbigt Forslag til en bedre Vandfor- syning af København, idet han derved vil søge at bidrage til, al Københavnerne bliver bekendte med de dermed forbundne vigtigste Fordele og at skabe en mere levende Interesse for Sagen; han nævner blandt andre Fordele ved en saadan Forsyning, at den hæver Moraliteten og hæmmer Drikfældigheden; lian giver en Oversigt over ny Vandforsyningsanlæg i udenlandske Byer, hvorved han bl a. om London fortæller: »For det Tredje findes der paa Retiraderne 5*