Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

96 Under formningen maa altid sandet ha en passende fugtighets- grad, da det ikke binder i tør tilstand. Stopningen foregaar dels i tørre sandformer, o: former som er tørket efter formningen men f ø r stopningen, og dels i f u g- tige sandformer (eng.: green sand mould, utt. griin sænd maald; amer.: green sand mold, utt. som foran; tysk: Formen aus grunem Sande eller blot Sandformen). Skal formerne tørkes, maa sandet være fetere, o: indeholde mere ler, end de fugtige sandformer. Selv de tørre sandformer er ofte tørket bare et stykke ind fra formflaterne. Ved masse forstaar man en blanding av sand og ubrændt ild- fast ler. Den fete formsand danner overgangen mellem formsand og masse. Massen tilsættes med brændt ildfast ler, kokspulver eller grafit. Selv om den øvrige form er utført av sand, biir ofte fremstaaende hjørner som kræver større styrke, utført av masse. Masseformen maa altid tørkes. Blandingsforholdet mellem sand og ler kan være forskjellig; som eksempel kan nævnes i volumdel ler til 5 dele sand. Masse- former som indeholder meget ler danner overgangen til lerformer, som er dannet av ler med tilsætning av sand. Ler-sandblandingen (forhold f. eks 5 volumdele ler til 7 volumdele sand) brukes væsentlig til at danne de dele av formerne som kommer nærmest gjenstanden, mens de indre bærende dele av formen mures op av ildfast sten med nævnte blanding som mørtel. Stenen maa læg- ges i forbandt, og hvis man kan gjøre det for styrkens skyld, lar man en enkelt fuge her og der være aapen for at gi avløp for gasarter. 1 blandingen bruker man ogsaa en tilsætning av kohaar eller bedre hestegjødsel for at opnaa større porøsitet; lerformerne maa nemlig tør- kes sterkt, og nævnte tilsætninger vil da svinde og gi hulrum. Like- ledes hindrer tilsætningerne at blandingen sprækker under tørkningen. Mens lerformerne endnu er varme efter tørkningen oversmøres de med en veiling av like dele pulveriseret trækul og grafit i linolje. Jo hetere det smeltede metal er, hvortil formerne skal benyttes, desto mere ildfaste formematerialer maa man benytte. Ved staalstøp- ning brukes meget en tilsætning av finknust chamotte (brændt ildfast ler); messing og bronce kræver mindre ildfaste formematerialer end støpejern. § 56. Skillende og glattende formematerialer. Skillende formematerialer. Mellem sandmasserne i to forsk jellige forme- kasser som sættes paa hverandre, anbringes paa sandoverflaterne et tyndt lag av et materiale som skal hindre sandmasserne i at binde