ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
97 sig til hinanden. Hertil brakes pulveriseret brændt formsand, enten saadant som skrapes av støpegodsets overflate eller formsand som paa anden maate er ophetet saa sterkt, at det indeholdte ler er brændt og saaledes har mistet sin bindende evne Likeledes brukes pulve- riseret ildfast sten, lycopodium1), trækulpulver eller k o k s s t ø v. Disse stoffer har man gjerne i en tynd lerrets- pose; ved rystning av posen drysser man det fine pulver ned over sammenføiningsflaterne. For at gi den støpte gjenstand glatte flåter overstryker man for- men indvendig med g r a f i t pulver. Til dette bruk er Ceylon grafit den bedste; den strykes paa med en fin børste. Man maa ikke gjøre grafitlaget for tykt, saa gaserne hindres fra at undvike. Pulveriseret trækul brukes ogsaa; det drysses paa gjennem en lerretspose. I enkelte støperier drysser man først er te mel over formen og derpaa trækulpulver. Ertemelet optar fugtighet fra formens overflate og biir klæbrigt, saa trækulpulveret hefter lettere. § 57. Materialer for kjerner. Til smaa kjerner, f. eks. fra 15 til 25 mm i tykkelse, kan anvendes almindelig formsand. Er kjer- nerne endnu mindre, bør formsandet blandes med kvartssand, ertemel og bundfald fra porterfabrikationen; kjernerne vil da smuldre sig efter stopningen, saa de er lette at fjerne fra støpegodset. Større kjerner formes av ler med sandtilsætning. Mængden av det sand som tilsættes leren, biir en erfaringssak. Ganske tynde kjer- ner kan dannes av en jerntraad oversmurt med mønje (eller dyppet i lervelling). Da kjerner, forarbeidet av disse materialer alene, vilde bli for kompakte og ikke slippe gasarter igjennem, maa massen opblandes med porøse stoffer som hestegjødsel, hakkelse (finhakket halm), sagflis kohaar eller lignende. For at faa en ensartet masse bør de forskjellige stoffer blandes sammen med maskine. En slik maskine bestaar gjerne av en hul trommel, i hvis centerlinje der er anbragt en roterende aksel med kniver. Enkelte av kniverne danner undertiden endel av en skrue- gjænge og presser massen hen mot utløpet. Fig. 84 viser en blande- maskine. 1 Amerika er man i de senere aar begyndt med at bruke ren 1) «Heksemel»; egentlig de fine sporer av den blomsterløse plante kraakefot (Lycopodium clavatum). Der findes i handelen flere sorter kunstig lycopodium, saaledes never stick, lycodin, ly- copol, for min o.s.v. Ægte lycopodium er kostbart. 7