Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
sig til hinanden. Hertil brakes pulveriseret brændt formsand, enten
saadant som skrapes av støpegodsets overflate eller formsand som paa
anden maate er ophetet saa sterkt, at det indeholdte ler er brændt
og saaledes har mistet sin bindende evne Likeledes brukes pulve-
riseret ildfast sten, lycopodium1), trækulpulver
eller k o k s s t ø v. Disse stoffer har man gjerne i en tynd lerrets-
pose; ved rystning av posen drysser man det fine pulver ned over
sammenføiningsflaterne.
For at gi den støpte gjenstand glatte flåter overstryker man for-
men indvendig med g r a f i t pulver. Til dette bruk er Ceylon grafit
den bedste; den strykes paa med en fin børste. Man maa ikke gjøre
grafitlaget for tykt, saa gaserne hindres fra at undvike. Pulveriseret
trækul brukes ogsaa; det drysses paa gjennem en lerretspose.
I enkelte støperier drysser man først er te mel over formen
og derpaa trækulpulver. Ertemelet optar fugtighet fra formens
overflate og biir klæbrigt, saa trækulpulveret hefter lettere.
§ 57. Materialer for kjerner. Til smaa kjerner, f. eks. fra
15 til 25 mm i tykkelse, kan anvendes almindelig formsand. Er kjer-
nerne endnu mindre, bør formsandet blandes med kvartssand, ertemel
og bundfald fra porterfabrikationen; kjernerne vil da smuldre sig efter
stopningen, saa de er lette at fjerne fra støpegodset.
Større kjerner formes av ler med sandtilsætning. Mængden av
det sand som tilsættes leren, biir en erfaringssak. Ganske tynde kjer-
ner kan dannes av en jerntraad oversmurt med mønje (eller dyppet
i lervelling).
Da kjerner, forarbeidet av disse materialer alene, vilde bli for
kompakte og ikke slippe gasarter igjennem, maa massen opblandes
med porøse stoffer som hestegjødsel, hakkelse (finhakket halm), sagflis
kohaar eller lignende.
For at faa en ensartet masse bør de forskjellige stoffer blandes
sammen med maskine. En slik maskine bestaar gjerne av en hul
trommel, i hvis centerlinje der er anbragt en roterende aksel med
kniver. Enkelte av kniverne danner undertiden endel av en skrue-
gjænge og presser massen hen mot utløpet. Fig. 84 viser en blande-
maskine.
1 Amerika er man i de senere aar begyndt med at bruke ren
1) «Heksemel»; egentlig de fine sporer av den blomsterløse plante kraakefot (Lycopodium clavatum).
Der findes i handelen flere sorter kunstig lycopodium, saaledes never stick, lycodin, ly-
copol, for min o.s.v. Ægte lycopodium er kostbart.
7