Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

IHDLEDHIHG. Ordet teknologi er græsk og betyr egentlig kunstlære. Ved kunst menes da hvad der er frembragt efter menneskets vilje, altsaa kunst i motsætning til natur. Teknologien omhandler frem- gangsmaaten ved omdannelse av de i naturen forekommende saakaldte raastoffer til stoffer og redskaper saaledes som disse brukes av mennesket. Der er hovedsakelig to maater paa hvilke raastofferne kan om- dannes: kemisk og mekanisk. Man deler derfor teknologien i to hovedavsnit: den kemiske teknologi og den mekaniske teknologi. Alt som utfylder et rum paa en saadan maate at der ikke sam- tidig kan være noget andet inden samme rum, benævnes et stof eller en substans (materie). Der hvor stoffet ophører, har det sin grænse. En større eller mindre stofmængde, som helt utfylder et nærmere bestemt rum, kaldes et legeme. Ethvert stof og derfor ogsaa alle legemer har, foruten den egenskap at de indtar et selv- stændig rum, ogsaa følgende andre egenskaper tilfælles: de lar sig dele, har en viss vegt og kan bevæges. Størrelsen av det rum et legeme indtar, kaldes legemets rum- fang eller volum; den stofmængde som rummet indeholder, kaldes legemets masse (smign. vegt divideret med tyngdens akcelleration i mekanikken), og av begrænsningens beskaffenhet avhænger legemets form. Alle legemer lar sig omdanne. Forandringen kan være en i n- dre eller ytre. Ved den indre omdannelse forandres stoffet i legemet; naar saaledes jern er utsat for paavirkning av fugtig luft, vil det ruste, 0: istedetfor stoffet «jern» faar man stoffet «jernhydroksyd> (rust). Ved den ytre omdannelse sker ingen forandring med selve legemets stof; men legemet undergaar enten kun en ændring i utse-