ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
bo ende: overgang fra fast til flytende form eller omvendt, fra flytende til gasformig tilstand eller omvendt, forandring i størrelse, ytre form og glans samt tildels i farve; eller i magnetisk eller elektrisk hense- ende. Ved «vand» forstaar vi saaledes i almindelighet vand i flytende tilstand; men is og vanddamp er begge ogsaa vand, kun i henholds- vis fast og gasformig tilstand. Om vi deler et stykke staal i to dele, er begge fremdeles staal, intet andet. Enten staalstykket er gjort magnetisk eller ikke, forandrer det intet ved stoffet; det er i begge tilfælde staal. — De indre forandringer benævnes kemiske, de ytre mekaniske. Den kemiske teknologi omhandler derfor hvorledes stoffet i lege- merne omdannes, mens den mekaniske teknologi forklarer hvilke for- andringer der foretas med legemernes ytre. Jernets utvinding av malmen henhører under den kemiske, og forarbejdelsen av bruksgjen- stande som verktøi, maskiner, ovne o. s. v. behandles i den mekaniske teknologi. Nærværende bok er væsentlig en mekanisk teknologi; men vil for en del ogsaa komme til at omhandle den kemiske teknologi. En flerhet av de stoffer som vi kjender, kan paavises at kunne opdeles kemisk i 2 eller flere andre stoffer, som altsaa utgjør deres bestanddele. Saadanne sammensatte stoffer er f. eks. vand, træ, olje o. s. v. Der forekommer ogsaa stoffer, som man har ment ikke at være istand til at opdele; de benævnes grundstoffer eller elementer. Som betegnelse for grundstofferne benyttes en forkor- telse av deres videnskabelige navne; jern betegnes saaledes med bok- staverne Ee efter dets latinske navn Ferrum. Fe kaldes jernets ke- m i s k e t e g n. Endel av de forekommende grundstoffer er følgende: Aluminium...................Al Antimon (Stibium)..........Sb Arsen.......................As Bly (Plumbum)...............Pb Calcium.....................Ca Fluor......................F1 Fosfor (Phosphorum). . . . P Guld (Aurum)...............Au Iridium....................Ir Jern (Ferrum)...............Fe Kalium.....................K Kisel (Silicium)...........Si Klor (Chloros)...........Cl Kobalt (Cobaltum)........Co Kobber (Cuprum)..........Cu Krom (Chrom).............Cr Kulstof (Carbonium) .... C Kviksølv (Hydrargyrum) . . Hg Kvælstof (Nitrogenium). . . N Magnesium................Mg Mangan...................Mn Natrium..................Na Nikkel...................Ni Osmium ....................Os