ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
I sandet nedlægges videre raajernstykker som skal hindre formen i at løfte sig, C, fig. 146. Ved 0, fig. 146, sees sand at være fyldt ogsaa over raajernstykkerne. Navets form kan ogsaa optrækkes ved hjælp av dragbret. Til- løpet anordnes ved navet. 2. Formning i sand. Underformen tildannes i sandmas- sen i støperigulvet. Man graver ned i passende dybde og lægger i Fig. 147. bunden et lag med koks. Fra denne koksmasse, som tjener til at op- tage gaser der trænger ut av formen, stilles paa skraa et eller flere rør, saa de kommer utenfor formen. Disse rør, der skal lede gaserne bort, fyldes delvis med halm, som antændes straks stopningen begyn- der; derved vil de brændbare gasarter antændes og ikke gjøre nogen skade ved eksplosion eller lign. Denne fremgangsmaate anvendes og- saa naar andre større gjenstande formes med nedre del i gulvet. Over koksmassen fyldes et lag formsand, derefter fyldes mere fint, lerholdigt sand paa og stampes ned, indtil gulvhøiden i støperiet er naaet. Under ifyldningen sætter man ned i sandet dragbrettets spindel med fot, smign. fig. 85. Likeledes anbringes paa spindelen mo- dellen av propellernavet (bosset). Denne model er enten kun lavet av masse og kan pilles istykker nede i formen naar den skal tages op, eller den forarbeides av træ. I sidste tilfælde kan en og samme model brukes gjentagne gange, men maa være delt i 5 dele, fig. 144, forat den skal kunne tages op av formen. Delene er indbyrdes forbundne med »svalehaler». Naar sandflaten er utjevnet i høide med gulvet og nøiagtig vand-