Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
129
er gjerne omgit av et tyndt oksydlag og foraarsaker likesom slaggen
hulrum i den støpte gjenstand.
For bedre at faa gaserne til at utskille sig, likesom ogsaa for
at lette eftersynkningen, bruker man ofte at «pumpe» i løpet. Dette
foregaar paa den maate at en jern- eller metalstang bevæges
op og ned i løpet, hvorved dette holdes aapent længst mulig.
Efterhvert som metallet gaar over til fast tilstand, vil det delvis
avsætte sig paa stangen, saaledes som det sees av fig. 160.
Straks man begynder at helde metallet i formen maa de
gaser antændes, som strømmer ut fra luftaapningerne. Gjøres
ikke dette, kan man resikere at der optrær eksplosioner, og at
man faar utæt støpegods. Efter skumningen er der gjerne en-
del glødende metal paa skummeskeen, fig. 61. Gaserne tændes
derfor naar man stikker skeen bort til løpene.
Koldsveiser opstaar somoftest av den grund at me-
tallet har været for koldt ved stopningen eller som en følge av
at løpene er uheldig anbragt. 1 begge de nævnte tilfælder kan
det hænde at metallet et eller andet sted i formen avkjøles paa
ytterflaten, før formen er fyldt; naar der da kommer flytende (
metal ind til den allerede delvis stivnede del, vil metallet nok |
lægge sig ind til det stivnede stykke og anta formen efter det, r
men ikke forene sig med dette til et hele.
Støpespændinger kaldes de spændinger som opstaar i
støpte gjenstande under avkjølingen. De kan være meget store, og
man har eksempler paa at gjenstande, f. eks. remhjul, som har staaet
eller ligget stille uten at bli rørt ved, har sprunget pludselig endog
længere tid efterat de er tat ut av formen. De enkelte stykker kan
tildels være slynget et godt stykke bort.
Aarsaken til støpespændingernes optræden er omtrent uteluk-
kende en ujevn avkjøling. Denne kan komme av at godstykkelserne
i den støpte gjenstand er forskjellige; de tyndere dele vil da avkjøles
først. Den kan ogsaa optræde naar man støper i en fugtig sandform,
men har tørre kjerner; der hvor formen er fugtig, vil gjenstandene
avkjøles først, ved de tørre kjerner sker derimot avkjølingen langsommere.
Støpespændinger kan hindres eller deres skadelighet formindskes
ved at konstruktøren saavidt mulig anvender ens godstykkelse overalt,
— eller hvor dette ikke lar sig gjøre, iallefald undgaar bratte over-
gange i tykkelserne. 1 støperiet bør man ved vanskelige dele benytte
tørre former og tørre kjerner, samt saasnart som mulig efter stopningen
9