Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
helt eller delvis avdække de steder paa gjenstanden som har størst
godstykkelse. Ved stopning av rem- og tandhjul samt særlig svinghjul,
hvis ringtykkelse er stor i forhold til armenes dimensioner, kan man
dele navet ved hjælp av en tynd jernplate dyppet i en veiling av ler
og grafit. Naar ringen da trækker sig sammen efterat armene er av-
kjølet, vil det kun ha tilfølge at de to halvdele av navet trækkes litt
fra hverandre, mens derimot armene ikke slites av. Før navets ut-
boring og hjulets dreining indpasser man 2 plater, — en paa hver
side av akselen —, i den spalte som navet har, og krymper en ring
(§ 87) om hver ende av navet.
Undertiden utjevner støpespændingerne sig helt eller delvis der-
ved at vedkommende gjenstand krummer sig («kaster> eller «slaar>
sig). Men dette kan i mange tilfælde gjøre gjenstanden ubrukelig.
§ 70. Beregning av støpegodsets vegt. For at kunne avgjøre
hvormeget metal der skal smeltes, maa man kjende vegten av de gjen-
stande som skal støpes. Man maa dog altid ha rikelig med metal,
idet en del tapes, endel gaar bort til løp o.s.v.
Vegten kan beregnes paa den maate, at man efter tegningen ut-
regner de støpte gjenstandes volum og multiplicerer dette med me-
tallets egenvegt (den specifike vegt eller vegten pr. kubikenhet). Som
bekjendt er egenvegten for almindeligt graat støpejern ca. 7,25, o: 1
cm3 graat støpejern veier ca. 7,2s gr eller 0,00725 kg. Istedenfor her
at bruke decimalbrøk falder det ofte lettere at benytte almindelig brøk.
Nu er 0,00725 = er derfor volumet utregnet i cm3, erholder man
vegten i kg ved at dividere med tallet 138. Paa samme maate gaar
man, om saa ønskes, frem for andre metallers vedkommende.
Vegten av støpegodset kan tilnærmet ogsaa bestemmes av mo-
dellens vegt. En kilde til unøiagtighet ligger imidlertid deri, at mo-
dellens utvisere veier med, likesom man ikke faar noget fradrag for
utkjernede hulheter. lalmindelighet er for en gjenstand som støpes
efter en model uten utvisere og uten kjerner:
G = x . M,
hvor G betegner støpegodsets vegt, M modellens vegt, og x er en faktor.
Denne faktor har efter K. Karmarsch følgende værdier: