ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
4 lavere end dette. Den kemiske formel C O2 angir molekylets sam- mensætning i stoffet kuldioksyd og fortæller at hvert molekyl kuldi- oksyd (kulsyre) indeholder i atom kulstof og 2 atomer surstof. Forekommer forskjellige grundstofatomer i samme antal i et sammensat stofs molekyl, kan man sætte en parentes om disse grund- stoffers kemiske tegn og anbringe tallet like efter parentesen, litt ne- denfor denne. Tallet gjælder da for alle de atomer som er indesluttet i parentesen. Det kemiske tegn for rust (ferrihydroksyd eller jern- hydroksyd er saaledes Fe (O H)3, hvilket fortæller at i hvert molekyl rust er der 1 atom jern, 3 atomer surstof og 3 atomer vandstof. Rust kaldes en kemisk forbindelse mellem jern, surstof og vandstof. Til at forklare hvorledes ett eller flere stoffer fremkommer av andre stoffer benyttes ligninger. Naar f. eks. klorvandstof (H Cl, som opløst i vand gaar under navn av saltsyre) sættes til sink (Zn), vil der dannes sinkklorid (Zn Cl2) og vandstof (H), hvilket betegnes ved ligningen : 2 H Cl + Zn = Zn Cl2 + H2 Denne ligning læses: 2 molekyler klorvandstof plus 1 atom sink danner 1 molekyl sinkklorid plus 2 atomer vandstof. Det som foregaar, naar klorvandstoffet indvirker kemisk paa sinken, kalder man en kemisk reaktion. Av de utallige forekommende kemiske forbindelser merker man sig særskilt: syrer som, hvis de er opløselige i vand, kjendes paa sin sure smak, baser som, hvis de er opløselige i vand, kjendes paa sin lut- agtige smak og salte (i kemisk betydning) som dannes ved en syres indvirk- ning paa et metal eller en metalforbindelse. Av syrer kan nævnes svovelsyre (H2 S O4), saltsyre (H Cl), sal- petersyre (H N O3) og kulsyre (C Oa1). Av baser kan nævnes natron- lut (Na OH) og kalilut (KOH); baserne siges i sin indvirkning paa andre stoffer at reagere alkalisk. Salte er f. eks den ovenfor nævnte sinkklorid (Zn Cl2) o. s. v. 1) Kulsyie skulde egentlig ha formelen C O^ men kjendes ikke. I daglig tale brukes navnet kulsyre om kulsyreauhydrid (C Og).