Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

5 ' 1. JERH. 4 1. Forekomst. I kemisk ren tilstand, 0: uten at være ke- misk bundet til noget andet stof, findes jernet i naturen væsentligst kun i de fra verdensrummet nedfaldne meteorstene, som forøvrig er meget sjeldne. I kemisk forbindelse med andre stoffer forekommer det som rød jer nsten (Fe3 04), brunjernsten (Fe2 O9 H6), magnetjernsten (Fe O3), s v o v e 1 k i s (Fe S2), m a g n e t k i s (Fe7 S8), spat jernsten (Fe C O8) og i forbindelse med kisel. De an- førte kemiske formler fortæller hvilke grundstoffer jernet er i forbin- delse med, og navnene angir i hvilke malme jernforbindelserne fore- kommer (ved malme eller ertser forstaaes bergarter som indeholder et metal1). Desuten findes der jern i mindre mængder i mange an- dre mineraler, i planterne og i dyreriket. 5 2. Teknisk jern. I tekniske bedrifter og det daglige liv an- vendes jernet ikke rent men i forbindelse med kulstof, baade bundet og delvis indblandet. Efter kulstofmængden adskiller man: støpejern (raajern eller rujern) med 2,1 til 6 % kulstof, staal med o,52) til 2 % kulstof og smijern med under 0,5 % kulstof. Jo mere kulstof jernet indeholder, desto lettere lar det sig smelte. For ovennævnte jernsorter er smeltetemperaturen: for støpejern 1100 til 12000 C, for staal 1300 til 1400° C og for smijern 1350 —i6oo°C. (Sveisjern kræver høiere temperatur end flussjern). Skemaet paa næste side viser hvorledes de forskjellige sorter jern fremkommer og benævnes. 1) Paa landet brukes ikke sjelden betegnelsen .malm« for støpejern. I teknisk sprogbiuk har imid- lertid nævnte ord den ovenfor anførte betydning. 2) For flussstaal helt ned til 0,25.