Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

149 Sænkerne hornet, kan selvfølgelig ha andre profiler end her vist. S p e r- fig. 219, benyttes ved smining av ringer o. lign. Det har Fig. 218. nedentil en konisk tap som kan anbringes f. bolten Fig. 217. o Fig. 219. kegle med liten O o z..r Fig. 220. eks. i hullet i am- eller paa et andet pas- sende sted. Fig. .220 viser en sænkeambolt. Endnu skal nævnes doren, som har form av en avstumpet topvinkel. Den er forsynet med skaft og holdes av smeden, driver den gjennem det glødende jern ved slæggeslag. Derved dannes huller i jernet. § 81. Haandsmining. Jern smies i gul- varm tilstand, staal mens det er rødvarmt. Smijern, særlig flussjern, maa ikke hamres eller bøies i b r u n v a r m tilstand (ved 200 til 300° C), da det ved denne temperatur er mens opslageren sprødere end ellers. Det tryk paa arbejdsstykket hvortil et kraftigt hammerslag svarer, være ret betragtelig. Trykket er avhængig av hammerens vegt, hastighet hvormed den føres og det stykke hammeren trænger i arbejdsstykket. Jo større vegt og jo større hastighet, desto større □ o o kan den ned tryk; jo større stykke hammeren trænger ned i arbejdsstykket, desto mindre tryk. Falder en vegt Q med en hastighet o ned paa f. eks. et stykke jern, vil vegten, idet den træffer jernet ha en levende kraft: q o2 hvor ff er tyngdens acceleration 9,81 kraft omsættes dels i varme, dels i arbeide. kan uttrykkes ved produktet av kraft og vei kraften og s veien. Hvis den hele levende vilde man kunne sætte: S 9 og derav kunde den kraft K regnes ut, hvormed vegten traf jernet. Eksempel: En hammer av vegt 4,905 kg føres med en hastighet av 9 m/sek. mot et arbejdsstykke og trænger ? mm ned i dette. Hvor stor er den kraft hvormed hammeren træffer arbejdsstykket? m/sek.2. Denne levende Det arbeide som utføres, o: Ks, hvor /f betegner kraft var omsat i arbeide,