ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
4,905 . 92 7 -----------i---- _ 2 . 9,81 . 0,003 Q o2 ~ ~ Q o2 ------ = K s, altsaa b = —— 2 9---2 gs Av de mange forsk j ellige smiearbeider som utføres ved hjelp av haandverktøi kan nævnes: , i- Stukning. Derved forstaaes en økning av et H stangtversnit paa et bestemt sted, fig. 221. Man gjør stan- j ] f gen varm paa det sted som skal stukes, og slaar den enten L..r. for enden med en hammer eller støter enden av stangen Fig. 221. mot et haardt underlag. 2. Strækning. Derved forstaaes en formindskelse H 3 av tversnittet samtidig som længden forøkes. Strækningen utføres enten ved hammerslag, ved slag av hammer og siægge, Fig. 222. e^er ved hjælp av en sæthammer med rund bane, fig. 222. Sæthammeren holdes stille paa arbejdsstykket, mens opslage- ren slaar paa dens øvre ende med siæggen. 3. Avhugning. Denne foregaar ved hjælp av skaftemeise- len, fig. 215 a, den faste meisel, fig. 215 b eller begge i forening. 4. N e d s æ t n i n g. Denne utføres med sæthammer, |°|—t hg- 216 eller 217 og tjener til at danne en skarp avsats paa jernstykket, fig. 223. Fig 223 fi)r’vn’ng av huller er beskrevet under omtalen av skaftdoren, § 80. 6. B 0 i n i n g. Denne kan foregaa f. eks. over hornet paa ambolten, fig. 210, eller over sperhornet, fig. 219. 4 82. Maskindrevne hammere. Av saadanne har man damp- hammere, lufthammere, vegtstangshammere, fjærhammere o.s.v. 1. Damphammere. Disse blev omtalt allerede i § 18. De sees av fig. 224, fig. 225 og fig. 226. Hammeren bevæges enten gjennem en automatisk sleidebevægelse eller ved at haandtaket a, fig. 224, avvekslende løftes op og sænkes ned. Sidstnævnte fremgangs- maate er den almindeligste. Løftes haandtaket a opad, vil stangen c og derved ogsaa stempelsleiden d føres nedad. Dampen kan da strømme ind under stemplet og løfte dette samt hammerhodet. Skulde stemp- let gaa for langt op, vil hammerhodet slaa an mot armen b's ytre ende og løfte denne; sleiden vil da bevæges opover og aapne for dampindstrømning paa toppen av stemplet, mens der under samme aapnes for dampens avløp. Det samme sker om haandtaket a av ar- beideren føres nedad. Stemplet vil saavel paa grund av tyngden som paa grund av damptrykket gaa nedad.