Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4,905 . 92 7
-----------i---- _
2 . 9,81 . 0,003
Q o2 ~ ~ Q o2
------ = K s, altsaa b = ——
2 9---2 gs
Av de mange forsk j ellige smiearbeider som utføres ved
hjelp av haandverktøi kan nævnes:
, i- Stukning. Derved forstaaes en økning av et
H stangtversnit paa et bestemt sted, fig. 221. Man gjør stan-
j ] f gen varm paa det sted som skal stukes, og slaar den enten
L..r. for enden med en hammer eller støter enden av stangen
Fig. 221. mot et haardt underlag.
2. Strækning. Derved forstaaes en formindskelse
H 3 av tversnittet samtidig som længden forøkes. Strækningen
utføres enten ved hammerslag, ved slag av hammer og siægge,
Fig. 222. e^er ved hjælp av en sæthammer med rund bane, fig. 222.
Sæthammeren holdes stille paa arbejdsstykket, mens opslage-
ren slaar paa dens øvre ende med siæggen.
3. Avhugning. Denne foregaar ved hjælp av skaftemeise-
len, fig. 215 a, den faste meisel, fig. 215 b eller begge i forening.
4. N e d s æ t n i n g. Denne utføres med sæthammer,
|°|—t hg- 216 eller 217 og tjener til at danne en skarp avsats
paa jernstykket, fig. 223.
Fig 223 fi)r’vn’ng av huller er beskrevet under omtalen
av skaftdoren, § 80.
6. B 0 i n i n g. Denne kan foregaa f. eks. over hornet paa
ambolten, fig. 210, eller over sperhornet, fig. 219.
4 82. Maskindrevne hammere. Av saadanne har man damp-
hammere, lufthammere, vegtstangshammere, fjærhammere o.s.v.
1. Damphammere. Disse blev omtalt allerede i § 18.
De sees av fig. 224, fig. 225 og fig. 226. Hammeren bevæges enten
gjennem en automatisk sleidebevægelse eller ved at haandtaket a, fig.
224, avvekslende løftes op og sænkes ned. Sidstnævnte fremgangs-
maate er den almindeligste. Løftes haandtaket a opad, vil stangen c
og derved ogsaa stempelsleiden d føres nedad. Dampen kan da strømme
ind under stemplet og løfte dette samt hammerhodet. Skulde stemp-
let gaa for langt op, vil hammerhodet slaa an mot armen b's ytre
ende og løfte denne; sleiden vil da bevæges opover og aapne for
dampindstrømning paa toppen av stemplet, mens der under samme
aapnes for dampens avløp. Det samme sker om haandtaket a av ar-
beideren føres nedad. Stemplet vil saavel paa grund av tyngden som
paa grund av damptrykket gaa nedad.