Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

165 hvori det smeltede jern heldes fra Bessemerpæren tinovnen (§ 8 og 9). I den høire ende er antydet omfattes med et tanglignende redskap under den videre utsmining Tversnittet som oprindelig er kvadratisk, fig. 18, utsmies først til ottekant, fig 252. Derefter sætter man ned for flensen i akse- eller Siemens-Mar- en knast som kan lens ene ende, fig. 253, og smier den længste ende ut til rektangulært tversnit med mindste bredde litt større end akseldiameterne med tillæg av arbeidsmon, fig. 254. Det overflø dige stykke tilhøire avhugges, arbejdsstykket gripes om den rektangulære del tilvenstre, og nedsminingen av det lille akselstykke mel- Fig. 251. Fig. 252. lem flensen og første vev A be gynder, fig. 255. I fig. 256 frem- S C stilles den fortsatte nedsmining av nævnte akselstykke. Derpaa hugges ut smaa kilestykker mellem begge vever, og utsminingen av akselstykket a mellem ve- verne A og B foretages, fig. 257 og 258. Naar saa det sidste akselstykke er smidd færdigt, fig. 258, avkappes det overflødige materiale ved b, og stykket a vrides, saa veverne kommer til at danne den rigtige vinkel med hinanden (her 90°), fig. 259. De tegninger som smeden faar, an- gir som regel gjenstandens færdige maal; det biir derfor smedens sak at tillægge den nødvendige arbeidsmon, dersom gjen- standen skal bearbejdes. Smidde gjen stande som ikke skal bearbeides, angir man paa tegningen som s o r t s m i d d e. § 85. Hærdning. Hærdningen er som oftest smedens arbeide. Hvad der forstaaes ved hærdning blev allerede om- Fig. 253. ______________ Fig. 259. talt i § 15, likesom sæthærdningen blev nævnt i § 16 og lufthærdning (for specialstaal) i § 17. I sidstnævnte paragraf er ogsaa angit gløde farver og glødetemperaturer samt anløpsfarver og anløpstemperaturer for verktøistaal. For de forskjellige staalsorter vil haardheten kunne