Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

166 være forskjellig selv om de alle er anløpet til samme farve; for een og samme staalsort vil imidlertid haardhetsgraden være omtrent den samme for samme anløpsfarve (avhærdningsfarve). Glødningen av staalet før hærdningen kan foretas i en alminde- lig smie-esse ved stenkul-, koks- eller trækulild, i særskilte hærdeovne eller i smeltet bly. Den sidstnævnte fremgangsmaate benyttes bl. a. undertiden til filer; blyet holdes dækket med et lag trækul for at hindre oxydation under glødningen. Mindre gjenstande opvarmer man i en olje-, gas- eller spiritusflamme. Som regel avkjøler man først til fuld hærdsel ved at dyppe det glødende staalstykke i vand1) el- ler olje2) (eller talg). Oljen gir en mindre haardhetsgrad end vand. Undertiden benyttes ogsaa et vandbad med et lag olje over. Efter Hermann Fischer skal skjærende verktøi opnaa en stor haardhet ved i glødende tilstand at stikkes ned i en deig av i del blodlutsalt (gult, K4 Fe (C N)6 + 3 vand), i del vinsten (K H C4 H4 OG), 2 dele grøn- sæpe (kalisæpe) og 2 dele svinesmult; blodlutsaltet og vinstenen pul- veriseres og røres sammen med grønsæpen og smultet. Endnu større haardhet opnaaes naar man anvender kviksølv som hærdende vædske. Staal som glødes til sterkere hete end den som svarer til lys rødgul farve, biir sprødt og skjørt, og siges at være forbrændt. 1 fig. 16 er blandt andet vist et mikroskopisk billede av forbrændt staal. Efter Hermann Fischer skal imidlertid saadant staal atter kunne bli brukbart ved at det forsigtig utglødes 3 til 4 gange og for hver gang avkjøles i kokende vand. Man kan ogsaa gjøre staalet brun- varmt og avkjøle det i en av nedennævnte blandinger, hvorpaa det glødes og avkjøles i vand. Blanding nr. 1: 4 dele fint pulveriseret harpiks, 2 dele varm fisketran og en del smeltet talg. Blanding nr. 2: 3 vegtsdele ren kolofonium (se § 57) smeltes og tilsættes under langsom omrøring med 2 vegtsdele dobbeltkogt linolje. Ved avkjøling av det glødende staal kan dette være utsat for at faa brister og at «kaste> («slaa>) sig. Det er særlig tykke gjen- stande som faar brister, fordi de ytre dele avkjøles hurtigere end de indre; flate og tynde gjenstande vil gjerne kaste sig. En dygtig ar- beider kan for en stor del avværge kastningen ved at han dypper 1) Vandet tilsættes gjerne med litt svovelsyre (i volumdel svovelsyre til 13 dele vand); en sterk koksalt- opløsning (Na Cl ^2 O) anvendes ogsaa. 2) Helst raa linolje, bomuldsfrøolje eller roe-olje.