Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Smijern er en fællesbetegnelse for sveis- og flussjern. Alt smi- jern, fremstillet i deigagtig tilstand (ved flammeovnsferskning eller herdferskning), biir efter fremstillingen sveiset sammen av forskjellige lupper (§ 6) og gaar under navn av sveis jern1). Smijern som er fremstillet i smeltet tilstand (§ 8 —10) kaldes flussjern2 3). Paa lignende maate fremkommer betegnelserne s v e i s-s t a a P) og fluss- s t a a I4). Likesom man tidligere benyttet kulstof indholdets størrelse til at skille mellem smijern og staal i sin almindelighed kan dette være bestemmende ogsaa for enten det i flytende tilstand fremstillede smibare jern skal kaldes flusssjern eller flussstaal. Men da biir man nødt til at gaa lavere med grænsen end til den værdi som benyttes for hovedklasserne smijern og staal (0,5 %); som grænse sees under- tiden angit 0,25 %, eller endnu lavere for støpestaal, § 11. I Tyskland skiller man mellem flussstaal og flussjern eftersom materialet biir nævneværdig haardere ved rask avkjøling efter glødning eller ei (lar sig hærde eller ei), og en saadan forøkelse av haardheten kan man spore ved kulstofindhold ned til ca. 0,25 °/0; nogen prak- tisk brukbar hærdning (f. eks. for verktøi) opnaar man dog neppe ved mindre kulstofprocent end ca. 0,4. Grænsen mellem flussstaal og flussjern er derfor svævende. I England og Amerika gaar alt jern og staal som er fremstillet i flytende tilstand, under navn av staal, dog saaledes at flussjern be- nævnes blødt staal (mild steel, utt. maild stiil). I det praktiske liv hører man somoftest flussjern benævnt staal uten hensyntagen til kulstofindhold eller hærdningsgrad. Dette skriver sig antagelig fra, at en større del av det kjel- og skibsmateriale samt jern til smigods (0,1—0,2 % C) som benyttes herhjemme, kommer fra England, og at man har overseet eller overhørt adjektivet «mild» der i England som ovenfor nævnt, nærmere betegner jernsorten. Fast- holder man betegnelserne flussjern og flussstaal, vil man straks være klar over forholdet. Alt staal som er omstøpt i digler, kaldes di gel s ta al (digel- flussstaal); til finere verktøi anvendes digelstøpt cementstaal. § 3. Raajernets utvinding av malmen. De jernforbindelser som er nævnt paa side 5, forekommer altid sammen med forskjellige 1) Eng.: wrought iron (bet. worked iron), weld iron, tysk: Schweisseisen, fransk: fer sonde. 2) Eng: ingot iron, mild steel, tysk: Flusseisen, fransk: fer fondu. Paa norsk har man forsøkt at indføre betegnelsen gjøtjern, men dette ord har ikke vundet indpas. 3) Eng: weld steel, tysk: Schweiss-stahl, fransk: acier soudé. 4) Eng: ingot steel, tysk: Fluss-stahl, fransk: acier fondu.