Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
stenarter og maa skilles fra en væsentlig del av disse før jernet ut-
vindes. Jernmalmen behandles forskjellig eftersom den er rik paa
jern eller mindre jernholdig, og eftersom jernet skal ulvindes i gru-
bens nærhet eller malmen skal transporteres længere vei Rikholdig
malm som skal forædles i grubens nærhet, knuses til mindre stykker
av nogenlunde samme størrelse og blandes gjerne med mindre rikhol-
dig malm for at opnaa en blanding med nogenlunde ens jernindhold
(gattering).
For at gjøre malmen løsere samt fjerne vand og delvis svovel
biir den ophetet til glødning i særskilte ovne som fyres med kul eller
gas. Denne behandlingsmaate kaldes’r o s t n i n g. Fattige jernertser
knuses til støv, og de indeholdte forbindelser som paavirkes av mag-
neter, utskilles ved magnetisk separation. Utvaskning anvendes ogsaa,
idet man benytter sig av den forskjellige egenvegt som jernforbindel-
serne og de isprengte bergarter har. For eksport biir malmstøvet
ofte presset til briketter enten med eller uten anvendelse av bindestof.
Den paa en av disse maater behandlede malm1) utnyttes i ovne
ved hjælp av koks eller kul, — eller ved hjælp av en elektrisk lys-
bue. Da jernutvindingen i tidligere tider var almindelig her i landet,
brukte man trækul2) til utvindingen. Eftersom tømmerpriserne steg,
blev trækullene for dyre. Det vilde likeledes ha faldt for dyrt at
faa kul hjem fra utlandet, og det ene verk efter det andet blev der-
for nedlagt. I Sverige brukes endnu i stor utstrækning trækul, væ-
sentlig fremstillet av top, kvist og røtter. I andre lande brukes væ-
sentlig koks.
De ovne hvori raajernet utvindes av malmen, gaar under navn
av masovne (marsovne, eng : blast furnace, tysk: Hochofen). kig. i
viser en masovn hvori der som brændmateriale brukes trækul eller koks.
Dens høide varierer i nutiden mellem 9 og 30 meter, og dens største
indvendige diameter mellem 4 og 8 meter.
Jernets utvinding foregaar ved en kemisk proces, idet kulstoffet
i trækullene eller koksen under forbrændingen tar surstof fra jern-
malmen. Derved biir jernet frit og forbinder sig med endel av kul-
stoffet. — Ved enhver forbrænding av kulstof sker der nemlig en
forbindelse mellem kulstof og (ialm. luftens) surstof. Forbrændingen
1) Den fremgangsmaate at skille de isprengte bergarter fra malmen kaldes anrikning.
2) Kun et av de gamle trækul jernverker er nu i drift her i landet, nemlig Næs Jernverk pr. Ivede-
strand (Jacob Aall & Søn). Masovnen er ved dette verk i drift fra og til. Der produceres væ-
sentlig digelstaal. Efter J. H. L. Vogt («De gamle norske Jernverk», Norges geol. Undersøk.
nr. 46) var Hollen Jernverks masovn i drift til ca 1875. Egeland blev nedlagt 1884. Disse to
var vistnok de senest nedlagte gamle jernverker.