ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
184 Ved bearbeidelse for disse forskjellige tilpasninger kan man enten altid anvende samme grænser for hullets diameter (normal indre dia- meter, o: normalt hul) eller ogsaa bruke forskjellige grænser for hullerne Fig. 285. (krympet), fig. 285. og dreie bolten, tappen eller akselen in- den stadig samme grænser (normal ytre diameter). Den sidstnævnte fremgangs- i maate maa i flere tilfælder ansees som den S bedste, da f. eks. en og samme aksel el- lers vilde faa forskjellige diametere i lager- gange, i navet for remhjul o. s. v. Alle tegninger bør angi de nominelle dimen- sioner med tilføjelse av bokstaverne 1 (lø- pende), fb (forskyvbar), f (fast) eller k Hvert tilfælde kræver sine bestemte grænser og derfor sit særegne sæt lærer. De forskjellige verktøifabrikker benytter ikke alle samme grænser; efterfølgende tabel angir to og to sammenhørende lærers størrelse over (maks.) og under (min.) den nominelle diameter, saaledes som grænserne brukes ved Der deutschen Niles-Werkzeugmaschinenfabrik, Oberschøneweide ved Berlin. Normale huller: Maal i millimeter. Nominel met. dia- r Grænsedore for normale huller Grænselærer for aksler 0. lign., løpende tilpasning Grænselærer for aksler 0 lign., fast tilpasning maks. min. maks min. maks. min. 6 til 10 4~ °>o1 0,01 0,01 — 0,025 + 0,01 — 0,005 I I > 18 OjO I -- 0,015 — 0,015 — 0,03 4“ 0,01 — 0,005 19 » 3° 4~ 0,015 — 0,015 — 0,02 — 0,035 4- 0,01 — 0,005 32 » 48 + 0,015 0,02 — 0,025 — 0,045 4- 001 0,01 50 » 75 —1— 0,02 — 0,02 — 0,03 — 0,05 4- °.01 0,0 1 78 » 100 —|— 0,02 — 0,025 — 0,035 — 0,06 4“ o>o1 0,01 105 > ”5 4“ 0,02 — °,o25 ~ 0,035 — 0,06 4~ °iot 0,01 120 » 170 + 0,025 — 0,025 — 0,04 — 0,065 —0,0 f 0,01 l8o » 250 -j- 0,025 — 0,03 — 0,045 — 0,075 4~ °>o1 0,01 260 » 350 + °>°3 — 0,03 — 0,05 — 0,085 4~ 0,005 — 0,02 360 » 400 + °>°3 — 0,035 — 0,055 0,10 4- 0,005 — 0,025 Naar man, som her, faar at gjøre med tusendels millimeter, vil selvfølgelig temperaturen spille ind. En dor, hvis diameter ved 15 °C f. eks. er 100 mm, vil ved 20 0 C ha en diameter av 100,0055 mm.