Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

10 kan være mere eller mindre fuldstændig. I første tilfælde forbinder i atom kulstof sig med 2 atomer surstof til kulsyre (C O2), i andet tilfælde sker forbindelsen mellem 1 atom kulstof og 1 atom surstof til kuloksyd (CO). Den sidste gasart er brændbar. — Videre skal jernet under utvindingen befries for de indblandede forurensninger som findes i malmen. Disse gjøres flytende ved særegne tilsætninger: tilslag, og danner den saakaldte slagg som er lettere end det smeltede jern og derfor flyter ovenpaa. Forurensningerne bestaar væsentlig av kiselsyreanhydrid (Si O2 = kvarts) eller kalksten (Ca C O3). 1 første tilfælde tilsættes kalksten (Ca C O3) eller endog brændt kalksten (Ca O), i sidste tilfælde kvarts eller lign, stoffer. I begge tilfælder forbinder calcium sig med kisel (silicium) til calciumsilikat1), en glasagtig masse som smelter ved ophetning. Undertiden brukes ogsaa lere som tilsætning. Efterat ovnen er omhyggelig opvarmet, fyldes den indtil gikten med brændmateriale, og blæseluften (vinden) ledes ind. Ovenfra styrtes avvekslende malm med tilslag (beskikning) og trækul eller koks ned i ovnen, eftersom koksen nedenfor brænder op. Disse saker trilles frem paa galleriet, hvorfra ifyldingen foregaar. Naar ovnen er fyldt med brændmateriale, indtræder en livlig forbrænding i stellet, hvorunder vinden presses ind, og temperaturen stiger sterkt. Av kul- stoffet i koksen og surstoffet i blæseluften dannes kulsyre (C O2), som imidlertid gaar over til kuloksyd, idet der avgis surstof til de ovenfor værende hvitglødende kul2). Luftens fugtighet (vandindhold H2 O) spaltes i surstof som for- binder sig med kulstoffet, og vandstof som biir fri. De tre gasarter: kuloksyd, vandstof og luftens kvælstof stiger opad i ovnen, og de to førstnævnte forbrænder med lys blaa flamme ved giktens aapning. Naar beskikningen er kommen i ovnen og denne er i normal drift, vil processen være følgende: I skjaktens øverste del (fig. 1) sker forvarmningen, og denne kan betragtes som en fortsættelse av röstningen, se side 8. Længere nede foregaar en reduktion av malmen; d. v. s. malmen avgir sit surstof til den hete kuloksydgas (CO) og det vandstof (H) som passerer opad. Derved dannes kulsyre (C O2) og vand (H2 O), paa samme tid som jernet utskilles som en svampagtig masse. Jernoksyderne vil ogsaa avgi surstof til kullene som de kommer i berøring med. Jernet 1) Calciumsilikat danner en væsentlig bestanddel i enkelte sorter glas. Slaggen indeholder ogsaa andre stoffer; magnesium, aluminium, jern og mangan i kemisk forbindelse med kisel. 2) C Og -I- C - 2 CO.