Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
synker nedad og kommer derved i berøring med sterkt ophetet kulstof
og kuloksydgas, hvorved det optar kulstof og gaar over til det mere
letsmeltelige raajern. Kommet litt længere ned, smelter raajern og
slagg, fordi temperaturen der er høiere, og falder draapevis ned paa
herden. Slaggen som er lettere end jernet, flyter ovenpaa og beskyt-
Fig. 2.
Masovn, leveret av Deutsche Maschinenfabrik A. G., Duisburg, Tilvenstre sees tre forvarmere, tilhaire
den skraa heis som bringer beskikningen op til galleriet.
ter jernet mot at oksyderes av blæseluftens surstof. Ogsaa andre i
malmen indeholdte stoffer der er forbundne med surstof, blir likesom
jernet reduceret, og disse stoffer: fosfor, svovel, kisel, arsen og man-
gan, blander sig med jernet og forandrer i ikke liten grad dets egen-
skaper. Naar herden er fuld, biir først slaggen og derpaa jernet tap-
pet ut. Under uttapningen ledes jernet til aapne sandformer og
formes der til barrer, det saakaldte pigjern. En masovn holdes i
fortsat drift saalænge som den er brukbar, helt op til 6 aar uavbrutt
nat og dag.
Giktgaserne som indeholder store mængder av kuloksyd samt
litt vandstof og kulvandstoffer, ledes bort fra ovnen gjennem den cy-
lindriske kanal i ovnens midte oventil, se fig. i, 2 og 3.