ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
20 endel av jernet selv. Derved dannes sammen med endel av den ild- faste foring en jernoksydholdig slagg, som oksyderer jernets kulstof til kuloksyd; slagg og jernpartikler slynges ut av pærens hals, og der viser sig en sterkt lysende flamme, hvori sees jernfunker. Naar dette fænomen ophører, er saavel alt kulstof som endel av jernet oksyderet. Vil man fremstille staal og ikke smijern, stanser man blæsten, vender Fig. 12. Raajérnsblander fra Deutsche Maschinenfabrik A. G., Duisburg. pærens hals til siden ved hjælp av tandhjulet G, fig. 10 og fylder i endel spejljern, som jo indeholder kulstof, svinger atter pæren op og lar vinden blæse gjennem massen nogle sekunder. Istedetfor speiljern brukes ogsaa ferromangan, en legering av jern og mangan. Den nødvendige varme frembringes i konverteren ikke ved ytre fyring, men ved forbrænding (oksydation) av det kisel, mangan o.s.v., som er i jernet. Til bessemerprocessen kan man ikke anvende raajern med stort fosforindhold, da den kisel som indeholdes i konverterforingen vilde hindre fosforets oksydation; det fremstillede smijern vilde da bli skjørt paa grund av dets store fosforprocent.