Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
20
endel av jernet selv. Derved dannes sammen med endel av den ild-
faste foring en jernoksydholdig slagg, som oksyderer jernets kulstof
til kuloksyd; slagg og jernpartikler slynges ut av pærens hals, og der
viser sig en sterkt lysende flamme, hvori sees jernfunker. Naar dette
fænomen ophører, er saavel alt kulstof som endel av jernet oksyderet.
Vil man fremstille staal og ikke smijern, stanser man blæsten, vender
Fig. 12.
Raajérnsblander fra Deutsche Maschinenfabrik A. G., Duisburg.
pærens hals til siden ved hjælp av tandhjulet G, fig. 10 og fylder i
endel spejljern, som jo indeholder kulstof, svinger atter pæren op og
lar vinden blæse gjennem massen nogle sekunder. Istedetfor speiljern
brukes ogsaa ferromangan, en legering av jern og mangan.
Den nødvendige varme frembringes i konverteren ikke ved ytre
fyring, men ved forbrænding (oksydation) av det kisel, mangan o.s.v.,
som er i jernet.
Til bessemerprocessen kan man ikke anvende raajern med stort
fosforindhold, da den kisel som indeholdes i konverterforingen vilde
hindre fosforets oksydation; det fremstillede smijern vilde da bli skjørt
paa grund av dets store fosforprocent.