Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2 I
2. Thomasprocessen, ogsaa kaldet den basiske bessemer-
proces: Thomas har benyttet calcium- og magnesiumholdige stene
til utforing av pæren, likesom han har anvendt et sterkt basisk: cal-
cium- og magnesiumholdigt tilslag. Efter kulstoffets oksydation lar
han da luften fremdeles blæse gjennem jernet, og paa denne maate
kan der benyttes fosforholdigt jern til smijernets fremstilling, fordi
fosforet skiller sig ut fra jernet og sammen med tilslaget danner for-
bindelserne calcium- og magnesiumfosfat (Thomasfosfat, et utmerket
gjødningsstof).
§ 9. Siemens—Martinprocessen. Pierre Martin (utt. Pi err
Marteng) er en franskmand som til sin staal- og smijernsfremstilling
anvendte den av englænderen William Siemens opfundne saa-
kaldte regeneratorovn (regenerator = fornyer), fig. 13. Hans frem-
gangsmaate er at smelte hvitt raajern sammen med staal- og plate-
jernsavfald samt jernoksyder, hvilket forøvrig allerede i aaret 1722
var utført som laboratorieforsøk av franskmanden Reaumur. Men
fra laboratorieforsøk til praktisk utførelse er et langt sprang, hvilket,
tilfulde bevises derav, at ikke mindre end 11 til 12 bekjendte mænd
— foruten andre — prøvet at anvende Reaumurs forsøk i praksis,
førend det endelig lykkedes for Martin i 1865. Først ved anven-
delsen av speiljern fra St. Louis opnaadde han at kunne fremstilleet
bløtt, smibart staal og jern.
Mens Martin som raamateriale benyttet raajern og skrapjern
sammen, anvendte Siemens raajern og jernmalm. Ved Sierne ns-
Martinprocessen forstaar man fremstillingen av smibart staal og
jern ved anvendelse av raajern, skrapjern og jernoksydholdige malmer
som raamateriale. Disse stoffer anbringes i ovnens herd H, fig. 13.
Den brændbare gas, som benyttes til fyringen, kommer ind gjennem
kanalen k2, mens luften passerer gjennem kanalen kt. Gas og luft
møtes like foran herden og antændes. Forbrændingsprodukterne pas-
serer over herden, smelter jernet og gaar derefter gjennem kanalerne
tilhøire, som saaledes opvarmes. Ved vekselvirkning er man istand
til stadig at kunne ha forvarmet luft til forbrændingen.
Det surstof som behøves til forbrænding av raajernets kulstof
og andre forurensninger forekommer dels i gasblandingen, dels i jern-
oksydmalmen og dels i den rust som følger med skrapjernet. Des-
uten tilsættes litt hammerslagg (Fe3 O4), § 14- Foringen i ovnen er
enten sur eller basisk eftersom der benyttes fosforfattige eller fosfor-
rike raamaterialer, smign. § 8.
Likesom ved Bessemer- og Thomasprocessen lar man ogsaa her