Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
4 10. Fremstilling av staal og smijern i elektriske ovne.
I disse ovne sker opvarmningen ved hjælp av en elektrisk strøm.
Ovnstyperne er forskjellige, men processen har ved dem alle stor lik-
het med Siemens Martinprocessen. Enten fremstilles i den elektriske
ovn det smibare staal og jern av raajern, eller man benytter den
elektriske ovn i forbindelse med Siemens-Martinovnen, saaledes at
raajernets avkulling foregaar i Siemensovnen og tilsætningen av speil-
jern i den elektriske ovn.
5 11. Staalstøpegods. Mange gjenstande er lettere at støpe
end at smie, idet gjenstandenes form gjør deres tildannelse ved smi-
ning vanskelig. Kræves der saa stor styrke at støpejern ikke kan
benyttes, kan mange gjenstande støpes av det staal som fremstilles
ved Bessemer-, Thomas- eller Siemens-Martinprocessen, — eller i
de elektriske ovne. Dels benyttes ogsaa digelstaal. Ved Bessemer-
og Thomasprocesserne anvendes i dette øiemed gjerne smaa konver-
tere (500 — 3000 kg), ved hvilke blæseluften ledes ind paa siden
istedenfor i bunden som ved de større (Tropenas metode).
Støper man gjenstande av staal direkte fra Bessemerkonverterne,
fra digler, fra en Siemens-ovn eller en elektrisk ovn, maa de altid
efterpaa utglødes for at hindre støpespændinger. Utglødningen foretas
i særegne glødeovne med et 1,0 til 1,5 m høit kammer. Paa kam-
merets ene side er en rist for fyringen, og paa den anden side er
der avtrækkanaler for forbrændingsprodukterne. Man har ogsaa ovne
som fyres med gas.
Støpestaal har gjerne en tilbøilighet til at bli utæt, fordi der
danner sig jernoksyd i massen. For at hindre jernets oksydation til-
sætter man gjerne stoffer som lettere end jern forbinder sig med sur-
stof; saadanne stoffer er kisel, aluminium og mangan.
Her skal ogsaa nævnes det saakaldte m i t i s-s 10 p e g o d s, som
erholdes paa følgende maate: Bløtt støpejern eller smijernsavfald
som indeholder litet kulstof og litet fosfor, smeltes i digler under til-
sætning av aluminiumjern i en saadan mængde, at indholdet av alu-
minium i den hele jernmasse biir 0,06 til 0,10 %• Blandingen stø-
pes i former av ildfast ler tilsat med melasse (den sukkersirup som
biir tilbake, naar sukkeret under fabrikationen er utkrystalliseret). De
i almindelighet benyttede digler tar 30 kg jern.
6 12. Smibart støpejern. For mange gjenstandes vedkom-
mende falder det lettere at støpe end at smi dem; men da støpejern
(omstøpt raajern) er noksaa skjørt, vilde det ofte ikke la sig gjøre at
anvende støpte gjenstande, dersom ikke støpejernets egenskaper kunde