Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

24 forandres efter stopningen. Vi erindrer imidlertid fra § 2 at forskjel- len mellem støpejern og staal eller smijern er den, at de to sidstnævnte indeholder mindre kulstof. Man gløder derfor de støpte saker sammen med surstofrike stoffer som f. eks. brunsten (Mn O2), magnetjernsten (Fe O3) eller lign. Under glødningen forbinder endel av kulstoffet sig med surstoffet til kuloksyd eller kulsyre, og jernets kulstofindhold avtar. I løpet av 24 til 30 timer opvarmes gjenstandene til rødglød. Derpaa fyres i 60 timer under bibehold av rødglødheten. Med svakere og svakere fyring er gjenstandene avkjølet efter 48 timer. Hvad styr- ken angaar, forlanger f. eks. The American Society for Testing Mate- rials, at smibart støpejern (eng.: malleable cast iron — utt. mal’ebel kast eiren; tysk: schmiedbarer Guss eller Temper-Guss1) eller som det ogsaa kaldes: adouceret (utt. aduseret) jern skal ha en bruddstyrke mot stræk av 2800 kg/cm2 samt en forlængelse av 2V2 % Paa 5° mm længde. § 13. Cementstaal. Cement- eller brændstaal erholdes ved at gløde sveisjern i flate stænger sammen med trækulpulver, helst i for- bindelse med dyrisk kul, som jo indeholder kvælstof. Sveisjern og kul anbringes i kasseformede beholdere av ildfast lere og dækkes godt med ildfast lere. Glødningen varer i flere dage. Fremgangsmaaten beror derpaa at jern har en evne til at opta kulstof, naar det er i glødende tilstand. Den forholdsvis lille luftmængde som er i cemen- teringskassen, avgir sit surstof til kulstoffet, og der dannes kuloksyd. Da kassen er dækket med lere, er den ytre luft hindret fra at komme til. Det dannede kuloksyd trænger ind i jernstængerne og avgir til jernet halvdelen av sit kulstof. 2 molekyler kuloksyd indvirker kemisk paa x molekyler jern, saaledes at slutproduktet biir 1 molekyl kuljern (med x atomer jern og 1 atom kulstof) samt 1 molekyl kulsyre2).. Kulsyren reduceres atter til kuloksyd, idet den avgir sit ene atom surstof til trækullet, og kuloksydet avgir atter halvdelen av sit kulstof til jernet o. s. v. Det gjælder derfor at avbryte processen i rette tid, saa det ønskede kulstofindhold erholdes i staalet. Det vil i regelen vare 8—12 dage, før jernstængernes indre er omdannet til staal. Grunden til at man ogsaa bruker dyrisk kul, er som nævnt den at dette indeholder kvælstof. Kvælstoffet danner sammen med kalium fra kulasken en kalium-cyanidforbindelse (en forbindelse av kulstof og kvælstof, C2 N2, benævnes cyan; for kaliumcyanid eller cyankalium er 1) Smeltes jernet i digler, kaldes det færdige produkt schmiedbarer Guss; smeltes jernet i kupolovne, kaldes produktet Temper-Guss. Jern fra kupolovne anbefales ikke for sterkere anstrengte gjenstande. 2) a C O -I- x Fe = Fex C C Og.