Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

25 den kemiske formel K C N). Dette stof har en særegen evne til at avgi kulstof til jernet. Fig. 14. Engelsk blemmestaal, enden av en stang. I staalstængerne danner der sig gasblærer; paa overflaten vil der derfor vise sig blemmer, fig. 14, hvorav navnet blemmestaal. For at faa et tæt og mest mulig ensartet materiale lægger man flere stænger sammen i pakker, fig. 17, som sveises, smies og valses over. Den derved fremkomne staalsort bærer navnet garvestaal. § 14. Smijernets egenskaper. Smijern er, som allerede i § 2 nævnt, en fællesbetegnelse for sveis- og flussjern. Det indeholder under 0,5 % kulstof, som er bundet til jernet. Det har sit navn derav at det forholdsvis let lar sig omforme ved smining. Videre kan det sveises, 0: to stykker smijern kan forenes til ett, derved at de ophetes til hvitglødhete og hamres sammen. Særlig er sveisjernet egnet til gjenstande som maa sveises sammen av flere stykker. Om sveisning se senere. Ved glødning danner der sig et jernoksyd (Fe;! O.J paa overflaten; dette oksyd gaar under navn av glød skal eller h a m- merslagg. Det sidste navn skriver sig fra at glødskallet under hamring springer av og biir liggende ved siden av ambolten som et slagg. Smijern er seigt, elastisk og desuten sterkt i forhold til vegten. Smijern tiltrækkes av magneter, men kan ikke selv dannes til en magnet. Føres en elektrisk strøm gjennem en ledning viklet om et stykke smijern, biir dette magnetisk saa det trækker til sig andre jern- dele (elektromagnet). Men avbrytes strømmen, er magnetismen straks borte. Smijernets egenvegt er ca. 7,8. § 15. Staalets egenskaper. Likesom smijernet lar staalet sig omforme ved smining. Det er haardere end smijern og yder mere motstånd mot bearbeidelse med skjærende verktøi som meisel, fil, dreiestaal o. s. v. En saadan bearbeidelse kan kun foretas paa godt utglødet staal der er langsomt avkjølet. Staal som glødes og derpaa