ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
26 avkjøles raskt, blir særdeles haardt, enkelte sorter endog saa haarde, at de riper glas. Derfra skriver sig at det kan anvendes til eggverktøi. Opvarmer man et stykke hærdet staal, vil det skifte farve utvendig: det anløper eller avhærder. Ved 220° C biir det svakt gult, derpaa straagult og guldgult; ved 250 — 260° purpur og violet; ved 280° mørkt purpurrødt, derpaa blaat; ved ca. 500° mørkeblaat. Disse anløpsfarver som skriver sig fra et tyndt overtræk av metaloksyder, brukes i praksis til bestemmelse av hærdningsgraden. Jo lavere tem- peratur man opheter staalet til under anløpningen, desto haardere biir det. Naar den anløpsfarve (haardhetsgrad) som man ønsker, viser sig, maa staalet raskt avkjøles, saa haardhetsgraden kan beholdes. Staal som ikke indeholder en særlig stor mængde kulstof, lar sig sveise i hvitglødhete. Lettest foregaar sveisningen, naar staal sammenføjes med smijern (staalsætning); vanskeligere er det at sveise staal til staal. — Ogsaa staal biir magnetisk naar en elektrisk strøm gaar gjennem en isoleret ledning viklet i spiral rundt staalstykket. Men staalet beholder — i motsætning til smijernet — endel av sin magnetisme ogsaa efterat strømmen er brudt. Et staalstykke kan og- saa omdannes til en magnet ved at strykes med en anden magnet; strykningen maa foregaa saa jevnt som mulig og kun i en retning. Staalets egenvegt er 7,6 til 7,8. § 16. Sæthærdning. Sæthærdning1) benyttes for mindre gjen- stande av smijern, som man ønsker at gi en haard overflate. Den brukes saaledes for muttere som ofte maa løses og ellers vilde faa sine hjørner ødelagte av skruenøkkelen. Sætskruer bør sæthærdes, at ikke enden skal stukes op. Sæthærdningen er egentlig en cementeringsproces (§ 13), men i det smaa og kun for overflatens vedkommende. De blank avpudsede gjenstande anbringes i en platejernskasse sammen med trækul og horn- eller læravfald, hvilke to sidste inde- holder kvælstof. Ofte anvendes ogsaa færdiglavet sæthærdepulver, som indeholder kul (træ- eller benkul) saml kvælstofholdige stoffe. Det færdiglavede pulver har den fordel at dets sammensætning er mere jevn, end man kan opnaa den ved at bruke smaastykker av horn og lær. Kassen gjøres for skruer op til 3/4" eller gjenstande av samme størrelse ca. 100 mm bred og lang med ca. 200 mm høide. 1 bunden lægges et lag av hærdepulver; derover avvekslende lag av gjenstande som skal sæthærdes og hærdepulver indtil ca. 50 mm fra overkanten. 1) Tysk; Einsetzen, eng: case-hardening.