Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
avkjøles raskt, blir særdeles haardt, enkelte sorter endog saa haarde,
at de riper glas. Derfra skriver sig at det kan anvendes til eggverktøi.
Opvarmer man et stykke hærdet staal, vil det skifte farve utvendig:
det anløper eller avhærder. Ved 220° C biir det svakt gult,
derpaa straagult og guldgult; ved 250 — 260° purpur og violet; ved
280° mørkt purpurrødt, derpaa blaat; ved ca. 500° mørkeblaat. Disse
anløpsfarver som skriver sig fra et tyndt overtræk av metaloksyder,
brukes i praksis til bestemmelse av hærdningsgraden. Jo lavere tem-
peratur man opheter staalet til under anløpningen, desto haardere biir
det. Naar den anløpsfarve (haardhetsgrad) som man ønsker, viser sig,
maa staalet raskt avkjøles, saa haardhetsgraden kan beholdes.
Staal som ikke indeholder en særlig stor mængde kulstof, lar
sig sveise i hvitglødhete. Lettest foregaar sveisningen, naar staal
sammenføjes med smijern (staalsætning); vanskeligere er det at sveise
staal til staal. — Ogsaa staal biir magnetisk naar en elektrisk strøm
gaar gjennem en isoleret ledning viklet i spiral rundt staalstykket.
Men staalet beholder — i motsætning til smijernet — endel av sin
magnetisme ogsaa efterat strømmen er brudt. Et staalstykke kan og-
saa omdannes til en magnet ved at strykes med en anden magnet;
strykningen maa foregaa saa jevnt som mulig og kun i en retning.
Staalets egenvegt er 7,6 til 7,8.
§ 16. Sæthærdning. Sæthærdning1) benyttes for mindre gjen-
stande av smijern, som man ønsker at gi en haard overflate.
Den brukes saaledes for muttere som ofte maa løses og ellers vilde
faa sine hjørner ødelagte av skruenøkkelen. Sætskruer bør sæthærdes,
at ikke enden skal stukes op.
Sæthærdningen er egentlig en cementeringsproces (§ 13), men i
det smaa og kun for overflatens vedkommende.
De blank avpudsede gjenstande anbringes i en platejernskasse
sammen med trækul og horn- eller læravfald, hvilke to sidste inde-
holder kvælstof. Ofte anvendes ogsaa færdiglavet sæthærdepulver, som
indeholder kul (træ- eller benkul) saml kvælstofholdige stoffe. Det
færdiglavede pulver har den fordel at dets sammensætning er mere
jevn, end man kan opnaa den ved at bruke smaastykker av horn og lær.
Kassen gjøres for skruer op til 3/4" eller gjenstande av samme
størrelse ca. 100 mm bred og lang med ca. 200 mm høide. 1 bunden
lægges et lag av hærdepulver; derover avvekslende lag av gjenstande
som skal sæthærdes og hærdepulver indtil ca. 50 mm fra overkanten.
1) Tysk; Einsetzen, eng: case-hardening.