ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
27 Det gjenvaerende rum kan fyldes med tørt, brukt hærdepulver. Der- paa 'sættes lokket paa og tættes rundt kanten med ler. Lokkets kant bør være flenset ned, saa det falder over kassekanten. Naar leret tørker, vil det briste og derved tillate endel av de gaser, som paa grund av utvidelsen ikke faar rum i kassen, at undvike. Ved ned- lægningen bør man paase at ingen av de smaa gjenstande kommer kassens væg nærmere end ca. 15 mm. Muttere og andre gjenstande med huller i, maa fyldes indvendig med hærdepulver. Glødningen foregaar i ovne som tillåter ilden at spille rundt hele kassen; forat ilden skal komme under kassen, stilles denne op paa murstene eller lignende. Kassen glødes for nævnte smaa gjenstande til kirsebærrød farve. Den dertil svarende varmegrad bibeholdes saa jevn som mulig i 3 timer eller mere efter gjenstandenes størrelse, og efter hvor langt ind man ønsker jernet skal omdannes til staal. Større gjenstande — 100 til 150 mm i diameter, eller tilsvarende maal — sæthærdes paa samme maate. Kun maa der mindst være en avstand av ca. 50 mm mellem hvert stykke jern. Glødetempera- turen bør være svarende til lys orangefarve og bibeholdes i et tidsrum av 15 til 24 timer. 1 en tid av 18 timer kan man paaregne at jernet omdannes til staal i ca. 5 mm dybde. Naar sæthærdeprocessen avsluttes, uttas kassen av ovnen og dækkes med aske eller lignende, saa den avkjøles langsomt. Efter avkjølingen aapnes kassen, gjenstandene tas ut, vaskes og lægges, hvis de er smaa, sammen med kulpulver i samme eller en anden kasse for at gjennemglødes paanyt. Er gjenstandene større, kan de glødes uten kasse. Efter den nye glødning tar man gjenstandene ut og hærdef dem, hvis saa ønskes. Hærdningen foregaar helst i rindende vand for at holde stadig samme temperatur paa vandet. Har man mange saker, som skal sæthærdes, er det fordelagtig at bruke en ovn som vist i fig. 15. Med samme varme kan man da sæthærde en kasse i nedre rum og gløde en i øvre. Smijernets ytterflate kan omdannes til staal ogsaa derved at man overstrør det i giødet tilstand med tørt, pulveriseret gult blod- lutsalt (kaliumferrocyanid K4 Fe (C N)6 + 3 vand), atter gløder det og avkjøler det i vand. En tredie fremgangsmaate er at gjøre jernet godt rødvarmt og derpaa bestrø det med et pulver av følgende blanding: 20 % salmiak (N H4 Cl), 20 % farvet glas (av øl- eller vinflasker; en uren blanding av natrium-, calcium-, aluminium- og jernsilikater),