ForsideBøgerJernets Og Metallegeringe…i : En lære- og haandbog

Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

Forfatter: L. J. Larssen

År: 1915

Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri

Sted: Porsgrund

Udgave: 2

Sider: 288

UDK: 669.1

Med 454 figurer i teksten og flere tabeller

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 310 Forrige Næste
28 20 °/0 blaasurt kali (K C N = cyankalium, en sterk gift), 20 °/o horn- eller hovspaan (kvælstofholdig), 20 °/0 kjøkkensalt (Na Cl). Derefter lægges jernet i avbrændt trækulild og dækkes godt med træ- kul. Efter 10 — 15 minutters rødglødning tas det ut og avkjøles i koldt vand. Fig. 15. 4 17. Specialstaal, verktøistaal. Specialstaal kaldes de staal- sorter som ved forskjellige tilsætninger er gjort særlig egnet for speciel bruk. Fra først av tilsatte man ferromangan (manganjern) under staalets fremstilling, dels ogsaa i diglen. Senere anvendte man ferro- silicium, ferromolybdæn, nikkel, krom, titan, ferrovanadium og ferrosølv. Ved tilsætningerne øker haardhet og bruddstyrke, mens seigheten tildels avtar. Molybdænstaal egner sig godt for permanente magneter og silicium gjør materialet velskikket som dynamostaal. Ofte benyttes flere tilsætninger samtidig. Tungsten (Scheelit Ca W 04), et fettagtig mineral som indehol- der metallet wolfram, brukes ogsaa. De specialstaalsorter som nu brukes til verktøi for maskinverk- steder, har den egenskap at de kan hærdes i en luftstrøm istedetfor i vand. Efter glødningen holder man staalet i en luftstrøm fra en vifte eller anden blæsemaskine, eller ogsaa kun i dørsprækken. Saadant