Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
35
De sammenhørende valser med sin driftsanordning kaldes valseverk
(fig. 25, 26, 33, 38)> likesom ogsaa hele det anlæg, hvor valsningen
foregaar, benævnes saa.
Fig. 26.
Trio-platevalseverk. Den nederste valse ligger saa lavt at den ikke sees. Utført av Deutsche
Maschinenfabrik A. G., Duisburg.
Paa begge sider av valserne er anbragt ruller som har en om-
dreiende bevægelse og fører jernet ind mot eller ut fra valserne.
Slike ruller sees paa fig. 26. Naar jernet har passeret mellem ett
par valser, føres det enten tilbake den motsatte vei gjennem samme
valser, eller der er anbragt en tredie, øvre valse, og det føres da til-
bake mellem denne og den midtre valse. I første tilfælde, hvor der
kun er to valser, maa disses omdreiningsretning forandres naar jernet
skal tilbake igjen, fig 27, eller ogsaa maa det løftes tilbake over øvre
valse, fig. 28. 1 andet tilfælde Jtan valserne stadig beholde en og
samme omdreiningsretning. Et valseverk med 2 valser, fig. 27 og 28,
kaldes duovalseverk, et med tre valser benævnes t rioval se-
ve r k, fig. 29.
Skal man valse stænger eller lign., anvendes valser med forskjel-
lige kalibere, fig. 30, som jernet (eller staalet) maa passere det
ene efter det andet. Fig. 30 viser tilvenstre to aapne kalibere,