Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
tilhøire to lukkede kalibere, ved hvilke sidste en fals paa den ene
valse gaar ind i et spor i den anden.
Valsning av en rektangulær stang foregaar paa den maate at
der tages en tykkere stang eller stykke jern, hvis tversnit litt efter
litt formindskes derved, at stangen passerer mindre og mindre kalibere.
Mellem hvert eller hvert andet kaliber vendes stangen 90°, se fig. 30.
Larssesi: 7~e.krio/ayi
Fig. 30.
Ved 'valsning av rundt jern passerer stangen
først en række ovalkalibere, fig. 31, idet den dreies
90° mellem hvert, indtil den tilsidst passerer rund-
kaliberet.
Det tyndt utvalsede rundtjern —
valsetraad — som senere skal
brukes til trækning av traad, biir
valset avvekslende i ovalkalibere, fig.
Fig. 31.
31, og firkantkalibere, fig. 32.
♦ Fig. 34 viser de forskjellige profiler ved valsning av
vin kel jern.
Fig 32. En særegen valsemetode for fremstilling av rør er op-
fundet av brødrene Reinhard og Max Mannesmann i
Remscheid, hvis første anlæg i større skala blev bygget i 18881).
Mellem staalvalser, hvis overflate er riflet, a og b fig. 35 og 36, føres raa-
materialet ind, gripes av disse og strækkes ut paa overflaten, fordi
valserne krydser hinanden. Tænker man sig foreløbig raablokken saa
tyk som vist tilhøire i fig. 35, er det klart at blokken vil bli hindret
fra at passere frit, fordi den har en større diameter end den som
1) Se et foredrag holdt i «Den polytekniske Forening» av dr. H. Stoltz, gjengit i «Norsk teknisk
Tidsskrift», 6te hefte 1890.