Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
I de senere aar ulvindes der ogsaa tin av gammelt fortinnet jern-
blik og avfald av fortinnet jernblik. Denne utvinding foregaar ved
hjælp av elektricitet.
§ 22. Sink (Zink, Zn). Dette metal forekommer i naturen kun i for-
bindelser og væsentlig som sinkblende (Zn S), s i n k s p a t eller
galmei (Zn CO3) og k i s e 1 g a 1 m e i (Zn2 Si OJ. Sinken utvindes
væsentlig av galmei, som først glødes, saaledes at kulsyren (CO2) gaar
bort i luften og der biir sinkoksyd tilbake. Dette blandes med kul
og anbringes i lerkar for at ophetes til hvitglødhete. Herunder vil
kullet forbrænde, idet det tar surstof fra sinkoksydet; under ophet-
ningen vil sinken fordampe og samle sig i de koldere rør, som leder
fra lerkasserne. Detaljerne ved fremstillingen er forøvrig litt forskjellig
ved de forskjellige verker. Sinken støpes gjerne i blokker.
Sink er et blaalig graahvitt metal med en egenvegt av 6,86 til 7,2:
valset sink, egenvegt 7,1? til 7,2,
støpt —, — 6,86.
Det smelter ved 419° C og har en krypning av 1 .-62 lineært. I luften
overtrækkes sinken med et tyndt, graat lag av sinkoksyd (Zn O) og
kulsur sink (Zn CO3).
Ved vanlig temperatur er sinken sprød, men opvarmes den til
mellem joo og 150° C lar den sig hamre og valse. Økes tempera-
turen til 2000 og derover, biir sinken atter sprød.
Under navn av sinkhvitt anvendes forbindelsen sinkoksyd
(Zn O) til hvitmaling. Svovlsur sink (sinkvitriol Zn S04) brukes bl.
a. ved fernisfabrikationen for at faa oljen tørrende. Klorsink (Zn Cl2)
brukes til loddevand.
Sinkforbindelserne er giftige. Som motgift kan brukes brændt
magnesia (Mg O).
§ 23. Bly (Plumbum, Pb). Bly forekommer i naturen sjelden
i ren tilstand, men ofte i forbindelse med svovel som blyglans (Pb
S), sjelden som h v i t b 1 y m a 1 m (Pb C03) o. a.
Blyet utvindes av blyglans derved, at denne først rostes. Bly-
glansen (Pb S) optar derunder surstof fra luften og der dannes bly-
sulfat (Pb SOJ samt blyoksyd (Pb O). Imidlertid optar ikke al bly-
glansen surstof; den gjenværende del vil, naar der stænges av for luft-
tilgangen, sammen med blysulfat og blyoksyd danne rent bly og svovel-
syrling (SO/). Sidstnævnte er en gas. — Man kan ogsaa utvinde bly
4 Pb S04 + Pb S = 2 Pb + 2 S02
2 Pb O 4- Pb S = 3 Pb 4- SO 3