Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

64 Fig. 52. Vindtrykmaaler fra Krigar & Ihssen i Han- nover. opsættes en vindtrykmaaler, saa man til enhver tid kan se, hvilket tryk luften fra blæsemaskinen har. Fra rørledningen gaar da et rør med liten diameter op til vindtrykmaaleren og forbindes med denne ved hjælp av et stykke kautschukslange. Fig. 52 viser Krigar & Ihssens vindtrykmaaler, som er anmerket for trykhøide i meter og dele derav. Det brukelige vindtryk ved Krigars ovne er angit i tabellen i § 37. § 39. Litt om kupolovnens behandling. 1 støpe- rierne er det ikke bare formningen som kræver dygtige folk. En rigtig behandling av kupolovnen kan kun læres fuldt ut ved erfaring; mange lærer den aldrig. Her angis kun litt om behandlingen i sin almindelighet. Paa bunden av skjakten JJ, fig. 4.5, og paa forherdens bund anbringes et lag med gammel formsand, som fugtes litt og stampes ned, men ikke for haardt. Vanddampe og gasarter maa nemlig kunne undvike, men paa samme tid maa bunden være motstandsdygtig, saa jernet ikke trænger igjennem. Bunden gjøres glat og med en svak heldning, f. eks. 1:24. 1 skjakten J1 maa sandbundens forkant være i høide med underkanten av spalten i. Forherdens sand- bund maa være i høide med underkanten av tappehullet k. Skal kupolovnen sættes i drift, lægges paa skjaktens bund endel ved og derpaa et lag koks; det sidste saa høit at det — efterat træet er opbrændt — vil række 40 til 60 cm over vindhullerne. Derover lægges først et ca. 15 cm tykt lag med jern og derpaa et 15 til 20 cm tykt lag med koks o.s.v. Angaaende koksforbruket ved Krigars ku- polovne se forøvrig tabellen i § 57. Som tilslag anvendes i alminde- lighet kalksten i en mængde lik den halve koksvegt eller litt mere. Tilslaget tjener til at skaffe bort oksyderet jern samt aske o.s.v., idet der dannes en smeltbar slagg. Vindhullerne og forherdens dør lar man staa aapne ca. 1 time efterat der er stukket fyr, saa den til forbrændingen nødvendige luft kan strømme ind. Derpaa, naar der er god fyr i koksen, lukkes alle aapninger saa nær som tappehullet, og blæseluften sættes paa. Der vil nu gaa et kvarters tid før jernet begynder at smelte og rinde ned paa forherden. Saasnart dette sker, lukkes tappehullet Æ, fig. 45, med en lerprop som omtalt i § 37. I løpet av det næste kvarter eller deromkring vil hele det nedre lag med jern være smeltet, og massen vil litt efter litt gli nedover i skjakten.