Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

IO to Under smeltningsprocessen tilsættes efterhvert mere jern og koks med tilslag gjennem en dør i ovnens øvre del. Underkanten av nævnte dør er i høide med skjaktens overkant, fig. 45. Det jern som tilsættes, er paa forhaand slaat i stykker paa ca. 1,5 dm3. Om jernets tapning se § 37. Idet jernet efter smeltningen passerer den glødende koks, vil det fra denne opta endel svovel; mindst svovel optas i ovne med forherd, se § 37. De støpte gjenstande indeholder som regel mere svovel end raajernet. Endel av det svovel, som er i koksen, gaar sammen med tilslaget over i slaggen. Under smeltningen vil altid endel av det i jernet indeholdte kisel oksyderes av (forbrændes i) blæseluften, og i den færdige gjenstand vil der derfor være mindre kisel end i raajernet. Den færdige gjenstand indeholder i middel 0,2 °/0 mindre kisel end raajernet. Kisel gjør imidlertid jernet bløtere og lettere at arbeide, hvorfor man undertiden tilsætter ferrosilicium, en forbindelse av jern med kisel, se herom nærmere i § 43. Under smeltningen taper man 2 til 4 % i jernvegt, dels fordi endel av jernet oksyderes (forbrænder), og dels fordi endel kisel og andre stoffer føres bort med slaggen. Den tid en kupolovn er i drift paa en gang, — fra der stikkes fyr til sidste tapning — er gjerne 3 til 4 timer. Naar man er sluttet med paafyldning av nyt materiale, og alt jern i ovnen er smeltet, stopper man vindtilførselen og aapner klinken fig. 45, saa ovnens gjenværende indhold kan falde ut gjennem døren a. Indholdet falder ned i en muret grube under skjakten. For at bli fri den intense hete som utstrømmer fra den nedstyrtede koks og slagg, sprøiter man vand paa massen. Søilerne C bør omgis med et isolationsstof og derover en jernplate, forat de ikke skal forbrænde. Skulde noget koks eller slagg ha hængt sig op i ovnen, maa det stikkes ned ved hjælp av en stang som anbringes gjennem døraap- ningen i overkant av skjakten. Alt jern tappes ut av forherden; like- saa den slagg som maatte ha samlet sig der. Naar ovnen er blit kold, maa den ildfaste stenforing utbedres ved hjælp av ildfast ler. Skal nye sten indsættes, dyppes de i en veiling av ildfast ler og skarp sand utrørt i vand. Den slagg-glassur som under smeltningen danner sig paa stenforingen, bør ikke fjernes, dersom den da ikke biir altfor tyk. Den beskytter nemlig den ild- faste sten, saa denne ikke angripes og ødelægges saa let av varmen. § 40. Digelovne. Disse er væsentlig 4 slags, eftersom de fyres med koks, olje, gas eller elektricitet. Kun de to første skal beskrives 5