Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

81 Antar vi nu at hematiten koster herhjemme kr. 71,50 og støperi- raajern kr. 55,00 pr. ton*), samt regnes skrapjernet til kr. 30,00 pr. ton, vil cylinderjernet i gattering koste: a. kun støperijern, pris kr. 55,00 pr. ton; b. hematit og skrapjern, pris • 278,26 + 521,74) kr. 35,55 for de 800 kg og altsaa -’--fcj000kr. 44,44 pr. ton. Søilejernet vil koste: a. hematit og skrapjern, pris (£ä • 21,74 + 978.26) kr. 30,90 for de 1000 kg jern, 0: pr. ton; b. støperiraajern og skrapjern, pris (^- 62,5+ £-„■ 957,5)^ kr. 31,56 for de 1000 kg jern, o: pr. ton. Prisen paa det færdige støpegods biir selvfølgelig meget høiere. Foruten raajernets pris kommer nemlig følgende omkostninger til: ren- ter av den i støperianlægget nedlagte kapital (tomt, huse, ovne, form- kasser, maskiner o.s.v.), vedlikehold og forringelse i værdi, utgifter til ledelse og kontorhold (deri ogsaa tap forvoldt ved daarlige betalere), raamaterialer som koks, kalk, ved, sand, ler og andre formmaterialer samt transportutgifter for samme, arbeidsløn til formænd, ovnspassere, formere, kjernemakere, sjauere o.s.v. (deri utgifter til istykkerslaaning av raajern og skrapjern, utveining av gatteringer o.s.v), utgifter til støpegodsets pudsning, pakning og forsendelse, omkostninger ved vrak- støpninger, kraft, lys og opvarmning, andel i modelkonto, utgifter til kjerneteiner o s.v. samt endelig fortjeneste. 4 44. Smeltning av kobber og kobberlegeringer. Ved smelt- ning av kobber vil dette let oksydere, idet der optas surstof fra luften. Desuten vil der ogsaa tildels forekomme vandstof og svovelsyrling (SO2), og dette vil alt bevirke at kobberstøpningerne biir porøse. Særlig god anledning til at virke oksyderende har luften, naar kobberets overflate er stor; saaledes dannes der forholdsvis mere oksyd naar man smelter kobberplater end naar man smelter barrer. Under smeltningen maa man derfor ta sigte paa, dels at for- hindre oksyddannelse, dels at reducere det allerede dannede oksyd til kobber. Paa samme tid maa man gjøre metallet saa tyndtflytende som mulig, saa de i det smeltede metal værende gasarter kan faa undvike; dog maa der ikke fyres saa længe at kobberet biir overhetet. Uten disse forholdsregler vil man aldrig faa tæt støpegods av kobber. Hvad der her er nævnt om kobber, gjælder ogsaa for kobber- legeringer og andre metaller, om end ikke i samme mon. o Disse priser varierer selvfølgelig, men forholdet mellem dem er temmelig nær det samme. Skrapjernsprisen er nogenlunde konstant. 6