Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

oo to Alle de maater ad hvilke man søker at erholde tætte avstøp- ninger, har det tilfælles, at der tilsættes et andet metal eller et me- talloid (ikkemetal) under smeltningen, likesom man naturligvis maa sørge for, at alle gasarter let kan slippe bort ogsaa efterat kobberet er heldt i formen. Det sidste punkt hører ikke hjemme i denne para- graf, men vil bli omtalt senere. Tilsætningerne kaldes flussmidler. For kobber: Som tilsætninger under smeltningen i diglen brukes: 1. Sink. Skal dette metal gjøre den tilsigtede nytte, maa det til- sættes i saa stor mængde, at der opstaar en legering med en lysere farve end kobberets oprindelige. Ved smeltning av skrap- kobber kan brukes op til 6 % sink. 2. Aluminium. Dette metal øker dog den lineære krypning. Som tilsætninger efter smeltningen brukes: 3. Jern. Jernet tilsættes i form av gult blodlutsalt (kaliumferro- cyanid K4 Fe (CN)6 + 3 H2 O), som man strør paa det smel- tede kobbers overflate. 4. Sinkoksyd og trækul, begge stoffer pulveriserte og ved hjælp av vand formet sammen til smaa kuler. Kulerne tørres og slippes op i diglen saasnart kobberet er smeltet. Hele overflaten bør være dækket med kuler (John F. Buchanan i «The Foundry»). Som tilsætninger der brukes dels under og dels efter smelt- ningen benyttes: 5. Fosfor i form av fosforkobber eller fosfortin. En vanskelighet ved anvendelse av fosfor er den at slaggen, som forøvrig biir me- get letftytende, har en evne til at fæste sig i smaa perler langs diglens vægge, hvorfra den under stopningen vil rive sig løs og følge metallet til formen. Man maa derfor sørge for rikelig store stigeløp (hvorom senere) for at hindre at gjenstandenes overflate skal bli porøs; slaggperlerne vil nemlig samle sig i formens øvre del. Fosforet gir ogsaa det smeltede metal en evne til at brænde sig ind i sandet i formen, saa gjenstandenes ytterflater biir ru. Fosfor gjør metallet haardere uten at forandre farven; selv om man bruker fosfortin, er det i saa liten mængde, at farven ikke biir nævneværdig lysere. Som rensende (reducerende) middel ved kobberstøpninger regner man 0,015 til 0,0; % P at være tilstrækkelig; saa stor