Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog
Forfatter: L. J. Larssen
År: 1915
Forlag: Brødrende Dyrings Boktrykkeri
Sted: Porsgrund
Udgave: 2
Sider: 288
UDK: 669.1
Med 454 figurer i teksten og flere tabeller
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
oo
to
Alle de maater ad hvilke man søker at erholde tætte avstøp-
ninger, har det tilfælles, at der tilsættes et andet metal eller et me-
talloid (ikkemetal) under smeltningen, likesom man naturligvis maa
sørge for, at alle gasarter let kan slippe bort ogsaa efterat kobberet
er heldt i formen. Det sidste punkt hører ikke hjemme i denne para-
graf, men vil bli omtalt senere. Tilsætningerne kaldes flussmidler.
For kobber:
Som tilsætninger under smeltningen i diglen brukes:
1. Sink. Skal dette metal gjøre den tilsigtede nytte, maa det til-
sættes i saa stor mængde, at der opstaar en legering med en
lysere farve end kobberets oprindelige. Ved smeltning av skrap-
kobber kan brukes op til 6 % sink.
2. Aluminium. Dette metal øker dog den lineære krypning.
Som tilsætninger efter smeltningen brukes:
3. Jern. Jernet tilsættes i form av gult blodlutsalt (kaliumferro-
cyanid K4 Fe (CN)6 + 3 H2 O), som man strør paa det smel-
tede kobbers overflate.
4. Sinkoksyd og trækul, begge stoffer pulveriserte og ved
hjælp av vand formet sammen til smaa kuler. Kulerne tørres og
slippes op i diglen saasnart kobberet er smeltet. Hele overflaten
bør være dækket med kuler (John F. Buchanan i «The Foundry»).
Som tilsætninger der brukes dels under og dels efter smelt-
ningen benyttes:
5. Fosfor i form av fosforkobber eller fosfortin. En vanskelighet
ved anvendelse av fosfor er den at slaggen, som forøvrig biir me-
get letftytende, har en evne til at fæste sig i smaa perler langs
diglens vægge, hvorfra den under stopningen vil rive sig løs og
følge metallet til formen. Man maa derfor sørge for rikelig store
stigeløp (hvorom senere) for at hindre at gjenstandenes overflate
skal bli porøs; slaggperlerne vil nemlig samle sig i formens øvre
del. Fosforet gir ogsaa det smeltede metal en evne til at brænde
sig ind i sandet i formen, saa gjenstandenes ytterflater biir ru.
Fosfor gjør metallet haardere uten at forandre farven; selv om
man bruker fosfortin, er det i saa liten mængde, at farven ikke
biir nævneværdig lysere.
Som rensende (reducerende) middel ved kobberstøpninger
regner man 0,015 til 0,0; % P at være tilstrækkelig; saa stor