Jernets Og Metallegeringernes Teknologi
En lære- og haandbog

83 mængde som 0,03 °/o maa brukes naar kobberet er meget urent1). Tilsætter man formeget fosfor, biir avstøpningerne skjøre. 6. Kisel. Dette metalloid tilsættes i form av kiselkobber. For kobber og sterkt kobberholdige legeringer er tilsætning av kisel bedre end tilsætning av fosfor. For kobbergjenstande tilsættes 1 til 7 °/o kiselkobber til det smeltede kobber i diglen, et kvarters tid før der støpes. Kiselkobber, saaledes som det brukes i støperierne, indeholder 20 til 30 % Si, er rødlig graat og meget sprødt. 7. Mangan benyttes i mængder op til 0,075 % °g tilsættes som mangankobber. Mangan og fosfor bør ikke brukes sammen. 8. G i p s (Ca S04) brukes i mængder op til 5 °/o ved utvinding av kobber av kobberslagg. For aluminium brukes sinkkloryr, 0,004 %• For nikkel kan benyttes 66,7 % læsket kalk (Ca (OH)2) sammen med 33,3 % flusspat (Ca Fl2). Denne blanding vil dog op- løse diglerne, særlig grafitdigler. Hvad der ovenfor er nævnt om tilsætningerne fosfor og kisel gjælder i mange stykker ogsaa, naar disse metalloider brukes i kob- berlegeringer. Endel andre flussmidler skal ogsaa nævnes. For messing2); 1. Kulsur kali (potaske K2 CO3) blandet med vaat sagmugg. 2. Svovlsur kali (K2 SO4) og trækul. 3. 11,2 % raa soda (Na2 CO3), 33,3 °/o hvit sand (kiselholdig), 11,1 °/0 antracitstøv og 44,4 % benaske. 4. Fosfor, 0,01 %-, haves i diglen efter smeltningen og i form av fosforkobber eller fosfortin. For bronce2): 1. Like dele av raatjære og salpeter (KNO3) brændt sammen. 2. Koksalt (kjøkkensalt Na Cl). 3. 60 % salpeter (KNO3), 40 % raa vinsten (KHC4H4OÖ) T. D. Bottome. 4. Paa diglens bund anbringes 2 % fint pulveriseret flaskeglas. For dele som skal maskinarbejdes, tilsættes 1 % mangan-dioksyd (Mn O2). 1) Større mængder findes forholdsvis ofte benyttet, se § 32. 2) Efter opgaver av John F. Buchanan i «The Foundry», vol. 28, nr. 6, side 412, 1906.