Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
182
Skibsmaskiner og Dampskibe.
Skibet anvender Hjul eller ©frue, skal disse Indretninger nær-
mere beskrives senere, idet vi særskilt tager for os HjUldampskibe
og Skruedampskibe.
Hjnldampskibene har en horizontal Iversover Skibets
Midte _gaaende Axe, der ved Hjælp af Krumtapper, dannede
som _j i, sættes i Bevægelse af Maskinen. Paa Axens Ende
sidder SkovlhjUlene fæstede; Skovlerne selv er af Træ, Hjirl-
ringene, Armene og de andre Dele af Jern. De gjøres saadan,
at altid 3 Skovler er Under Vandfladen, og undertiden er de
bevægelige, saaat de altid kan træffe Vandet paa den fordelag-
tigste Maade; herved Undgaaes ogsaa for en Del den Ubebaae-
lige Rysten.
Forbindelsen mellem Stempelstangen og KrUmtappen sker
ofte ved som fyr i Fig. 113 fremstillet at lade selve Stempel-
stangen, hvortil Forbindelsesstangen igjen er fæstet, med sit Kryds-
hoved glide i en Styring. Endnu simplere er det at lade selve
Cylinderen være bevægelig, saaat den faar en vUggende Bevæ-
gelse, den Ubøielige Stempelstang staar da selv Umiddelbart i
Forbindelse med Krumtappen. Man sparer herved en stor Del Plads.
Saadanne Cylindre kaldes oscillerende. Undertiden sidder Hjn-
lene paa hver sin Axe, der da igjen har hver sin Cylinder. Man
opnaar herved, at man kan lade det ene Hjnl g an, medens det
andet staar stille eller endog bevæger sig i modsat Retning, hvad
der er til betydelig Hjælp ved Bending af Baaden; saadan kan
da nemlig ske paa Stedet, medens den ellers maa ske i meget
stor Bne eller med mangen frem- og tilbagegaaende Bevægelse
af S kl b et, noget som i trange Farvande ofte kan have betydelige
Vanskeligheder.
. Som før omtalt brnges mest Lavtryks- eller Kondensator-
Maskiner tilskibs. Som Kondensationsvand benyttes Vand nden-
fra; men da dette hyppig er Søvand, og dettes Salt vilde af-
give en hel Del saakaldet Kjedelsten, et Bundfald, der afsætter
sig i Kjedlen og baade lader en hel Del Varme gaa tabt og let
foraarsaqer Brnd i Kjedelvceggene, saa kan Saltvand alene ikke
bruges som Fpdevand. Man har derfor opfundet saakaldede
Overfladekondensatorer, hvorved man slipper at sau Kondensator-
vandet sammen med det af Dampen kondenserede. Kondensa-
toren er nemlig en Kasse, hvorigjennem der gaar en hel Mængde
Rør; i disse ledes det kolde Søvand, som derved afkjpler Rum-
met, hvori den brugte Damp ledes ind. Det af den dannede
Vand bruges saa atter til Fydevand.
Skjønt Lavtryksmaskinerne arbeider med lidet Tryk, kan man
dog, ved at gjyre Stemplernes og altsaa Cylindernes Dimensioner
og visere Expansionen stor, opnaa en betydelig Kraft. De kræ-
ver dog følgelig større Plads end Høitryksmaskinen, men saa
fordrer disse til Gjengjæld stærkere og altsaa tyngre Kjedler og