Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
182 Skibsmaskiner og Dampskibe. Skibet anvender Hjul eller ©frue, skal disse Indretninger nær- mere beskrives senere, idet vi særskilt tager for os HjUldampskibe og Skruedampskibe. Hjnldampskibene har en horizontal Iversover Skibets Midte _gaaende Axe, der ved Hjælp af Krumtapper, dannede som _j i, sættes i Bevægelse af Maskinen. Paa Axens Ende sidder SkovlhjUlene fæstede; Skovlerne selv er af Træ, Hjirl- ringene, Armene og de andre Dele af Jern. De gjøres saadan, at altid 3 Skovler er Under Vandfladen, og undertiden er de bevægelige, saaat de altid kan træffe Vandet paa den fordelag- tigste Maade; herved Undgaaes ogsaa for en Del den Ubebaae- lige Rysten. Forbindelsen mellem Stempelstangen og KrUmtappen sker ofte ved som fyr i Fig. 113 fremstillet at lade selve Stempel- stangen, hvortil Forbindelsesstangen igjen er fæstet, med sit Kryds- hoved glide i en Styring. Endnu simplere er det at lade selve Cylinderen være bevægelig, saaat den faar en vUggende Bevæ- gelse, den Ubøielige Stempelstang staar da selv Umiddelbart i Forbindelse med Krumtappen. Man sparer herved en stor Del Plads. Saadanne Cylindre kaldes oscillerende. Undertiden sidder Hjn- lene paa hver sin Axe, der da igjen har hver sin Cylinder. Man opnaar herved, at man kan lade det ene Hjnl g an, medens det andet staar stille eller endog bevæger sig i modsat Retning, hvad der er til betydelig Hjælp ved Bending af Baaden; saadan kan da nemlig ske paa Stedet, medens den ellers maa ske i meget stor Bne eller med mangen frem- og tilbagegaaende Bevægelse af S kl b et, noget som i trange Farvande ofte kan have betydelige Vanskeligheder. . Som før omtalt brnges mest Lavtryks- eller Kondensator- Maskiner tilskibs. Som Kondensationsvand benyttes Vand nden- fra; men da dette hyppig er Søvand, og dettes Salt vilde af- give en hel Del saakaldet Kjedelsten, et Bundfald, der afsætter sig i Kjedlen og baade lader en hel Del Varme gaa tabt og let foraarsaqer Brnd i Kjedelvceggene, saa kan Saltvand alene ikke bruges som Fpdevand. Man har derfor opfundet saakaldede Overfladekondensatorer, hvorved man slipper at sau Kondensator- vandet sammen med det af Dampen kondenserede. Kondensa- toren er nemlig en Kasse, hvorigjennem der gaar en hel Mængde Rør; i disse ledes det kolde Søvand, som derved afkjpler Rum- met, hvori den brugte Damp ledes ind. Det af den dannede Vand bruges saa atter til Fydevand. Skjønt Lavtryksmaskinerne arbeider med lidet Tryk, kan man dog, ved at gjyre Stemplernes og altsaa Cylindernes Dimensioner og visere Expansionen stor, opnaa en betydelig Kraft. De kræ- ver dog følgelig større Plads end Høitryksmaskinen, men saa fordrer disse til Gjengjæld stærkere og altsaa tyngre Kjedler og