Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
XVII. Lokomotiv og Jernbaner. J ernv eie. Paa de almindelige Færdselsveje er der mange Hindringer for Hjulenes Bevægelse at overvinde. Friktionen mod det løse og elastiske Underlag bliver ofte særdeles stor; og denne forøges ved de ofte dybe Hjulspor, ja Veiene bliver under- tiden under ugunftige Veirforholde godtsom nfremkommelige. Man har derfor allerede i de ældste Tider lagt et Slags Spor for at lette Transporten. Det var saaledes tun ved at belægge Veiene med flade og jævne Stene, at de gamle LEgyptere og Persere formanede at fremskaffe til Byggepladsen de umaadelige Stenblokke, som de anvendte tit sine Bygninger. Ogsaa Ro- merne brUgte paa enkelte af sine Veie en Brolægning af flade Stene. Men de var kostbare disse Veie og ødelagdes ved sta- digt Brng snart, hvorfor de atter opgaves. I enkelte Bergverker især i England begyndte man i Slut- ningen af det 16de Aarhunbrede at benytte Sporveie til Trans- porten as sine Ertser og sit M. Disse bestod af Trcebjcelker, der lagdes fortløbende og aldeles parallels paa Tverstykker af Træ. Disse Spor blev imidlertid snart slidte, fordrede stadige Reparationer og faldt derfor kostbare; men allerede paa denne Maade fordredes blot Trcekkekraft mod før. Snart fandt man paa at belægge Bjælkerne med Baand af Smedejern. Da disse senere afløstes af tykkere Smedejernsstinner, fandt man ogsaa i England i 1776 paa at danne Skinnerne saa, at den ydre Side bøiedes op og dannede en Kant, forat ikke Hjulene, der endnn var som almindelige VognhjUl med et fladt °Beslag om, saa let skulde funne gaa af Sporet. Disse Skinner viste sig imidlertid at være Uhensigtsmæssige, da de samlede en Mængde SmUds, og Kanten følgelig liden Nytte gjorde. Man fandt da endelig paa at støbe Skinnerne høiere og uden Kant, medens selve Hjulene forsynedes med en saadan; ligeledes kunde man, da Skinnerne nu blev stærkere lægge dem paa Tvervnderlag, og man havde saaledes, hvad man forstaar ved en Jernbane, om end Skinnernes Fvrm m. m. senere har Undergaaet adskillige