Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

204 Lokomotiv og Jernbaner. Tiendedels Mil kan gives Signal til Toget, men at heller ikke to mødende Tog kan nærme sig mere end 3/io Mil Uden at blive varslet herom. Denne hans „Raylway protector" vil vistnok faa stor Anvendelse. Alpebarrer og Landveis-Lokomotiver. Tilslut skal vi blot med et Par Ord omtale nogle af de i den senere Tid kon- strnerede „Alpebaner", hvor man har anvendt særegne Ind- retninger for at føre Toget frem. Hvad der gjsr, at et Lokomo- tiv ikke kan bevæge sig opover store Stigninger, er den Omstæn- dighed, at Friktionen mellem Hjul og Skinner er for liden. Den gamle Mont Cents Bane, der gik over Fjeldet, havde paa flere Steder en Stigning af 1 paa 12 og KUrver med en Radius af lige ned til 155 Fod. Man forsynede disse Stræk- ninger med en høiere liggende Midtskinne, og Lokomotivet havde 4 horizontaltliggende Hjnl, der med stor Kraft pressedes mod denne Midtskinne. Herved forøges Friktionen i hør Grad, og Toget sikres ligeledes mod at løbe af Skinnerne i de flarpe Kur- ver. Paa den blot en halv Mil lange Rigi-Bane, som alligevel stiger til en Høide af 3300', og følgelig har en Stigning af i Gjennemsnit 1 paa 472 (største Stigning er 1 paa 4, mindste Kurveradius 600'), har Lokomotivet under et TandhjUl, der griber ind i en midt imellem de andre liggende Skinne, der er formet som en Tandstang. Senere er der anlagt og paatcenkt flere saadanne Baner. De allerførste Dampvogne var bestemt til at gaa paa al- mindelige Landveie, hvorved altsaa ingen særskilte Foranstalt- ninger skulde behøves, og man er stadig kommen tilbage til For- spg hermed. Det har ogsaa lykkedes at konstruere gode Land- veis-Lokomotiver, og de har været forsøgte i godtsom alle Lande, saaledes ogsaa en kort Tid i vort Land. Der er imid- lertid en hel Del Ulemper ved saaledes at fare paa almindelige Kjsreveie; disse vil ved den store Tyngde let Udsættes for at blive pdelagte, de maa derfor vcere meget faste, men yder allige- vel en særdeles stor Modstand, saa man maa have uforholds- mæssig kraftige Mastiner, Uden at man dog hidtil har opnaaet nogen synderlig Hurtighed; blandt de mindre Ulemper er ogsaa den, at Hestene fyrst efter længere Tid vænner sig til Synet af disse uvante Konkurrenter. Dette og mere gjør, at de endrm ei har faaet nogen mere Udbredt Anvendelse, fljsnt det paa den anden Side vistnok synes, som om de maatte have en Fremtid for sig.