Sandflugtens Dæmpning i Tisvildeegnen 1724-38

SANDFLUGTENS DÆMPNING I TISVILDEEGNEN 9 rejste igjennem Oldenburg til Aachen for at bruge Badene der, og Kongen opfordrede ham til at komme over til Sjælland og tage fat i Tisvildeegnen. Det var i Henhold hertil, at han nu mødte i Efter aar et 1724.1 Strax efter at han havde været hos Kongen, befalede denne, at han skulde føres ud paa Sandflugtsegnen, og at Amtmand Gram samt Hofmarskal Holstein og nogle stedkjendte Mænd skulde høre, hvad han vilde foresha, og afgive Betænkning derom. Lykkeligvis blev Røhl, da han kom ud i Sandegnen, ikke forskrækket ved, hvad han saa, og han mente ikke som hans Forgænger, at Plantning her vilde være spildt Møje. I Modsætning til, hvad der var Opfattelsen i Holland, troede han, at den ogsaa kunde gjøre Gavn, hvor Sandet helt havde Magten. Hans Udvikling af sine Forslag og af, hvilke Erfaringer han havde at støtte sig til, gjorde stærkt Indtryk pai Gram og Holstein. Vel mente de, at der maatte nøjere Undersø- gelser til, inden de kunde udtale sig om hans Plan i det hele; men Gram skyndte sig med at meddele Kongen, at, hvad Røhl først og fremmest vilde have gjort Prøve paa, netop var, — for at bruge Grams egne Ord — »at der skulde saas eller lægges et Slags Frø, som Røhl kaldte Sandhavre, hvoraf han og andre sige, at der skal være Forraad nok i Jylland, og at det skal være af den Sort, som i Danske Lov kaldes Marehalm og Klittagvæxt«. Han og Holstein anbefalede varmt at gøre Prøve dermed. Disse Ord fandt stærk Gjenlyd. Det var den 6. November, at Gram indgav Forestilling derom igjennem Rentekammeret. Allerede Dagen derefter lader Kammeret Sagen gaa til Kongen med en varm Anbefaling, og strax den samme Dag beslutter Kongen, at Prøven skal gjøres. Der bli- ver saa hurtig som muligt sendt en kongelig Lakaj over til saadanne Egne af Jylland, hvor det kunde ventes, at man lettest kunde faa Frø.2 1 Ryttergodsresohitioner af 1756, hvori en Suplik fra Røhl af 28. Juli 1747 til Frederik V. I denne Suplik fortæller Kølil om sit Møde med Frederik IV i Oldenburg. En paafaldende Hukommelsesfejl er det, naar lian siger, at han 1725 kom til Sjælland. Det var i 1724. (Jeg skylder Professor A. Oppermanns Velvilje at være bleven gjort opmærksom paa denne Pakke.) 2 Ryttergodsresolutioner for 1724. 6. November 1724.